Arden

Børn kan også spille petanque

Det er forkert, hvis man har den opfattelse, at petanque kun er for ældre. Petanque kan spilles af folk i alle aldre.

Med fjordens etablerede petanqueklubber som fødselshjælpere vil der derfor blive gjort et forsøg på at få en egentlig skoleturnering op at stå. Invitation til Mariagerfjord Kommunes skoler vil blive udsendt i august, og turneringen vil blive holdt i september. Ideen er så god, at folkeoplysningsudvalget har bevilget 4000 kr. til projektet. Bag arrangementet står Rosendal Petanque, Hvornum IF, Hadsund Boldklubs Petanqueafdeling, Arden Petanque Klub, Assens Trav og Kast og Mariager Petanque.