Børn kan også tænke

Inspireret af Søren Kierkegaard er det livets store spørgsmål, der beskæftiger skuespilleren Martin Schwab i hans nye teaterfortælling

Film 13. september 2002 08:00

Det er sengetid. Sønnen ligger blødt og er klar til dagens godnathistorie. På sengebordet ligger en bog med et farvestrålende omslag. Men indholdet er knapt så sprælsk: Søren Kierkegaard. - Det er ikke noget for dig. Faren kigger på sønnen. Han er kun otte. - Jo, jeg vil høre det. Han har allerede slået ørerne ud og lytter med store øjne, da faren modvilligt læser op. Børn forstår jo ikke filosofi. Så da han efter nogle sider lægger bogen fra sig, er overraskelsen så meget desto større, da sønnen nikker. - Jo, det forstår jeg da godt. Faren hedder Martin Schwab. Han er skuespiller, og hans søn har lige hjulpet ham til at få idéen til en ny forestilling eller fortælling, som han kalder det. Filosofi for børn. - Det gav mig inspiration til at behandle filosofi på en anden måde, for selvfølgelig forstår børnene det godt. Det er et par år siden nu. Og i aften står han foran publikum i den foreløbig eneste offentlige opførelse af teaterfortællingen, der er skrevet af Bent Høybye og har fået navnet "Sneglen og Englen". Forestillingen tager udgangspunkt i Kierkegaards delvist selvbiografiske skitse om drengen Johannes, som ikke må komme udenfor en dør af sin far, men som gående rundt om et bord alligevel oplever verden gennem fantasien og farens fortællinger. I denne historie hedder hovedpersonen hr. Graa, og selvom den er inspireret af Kierkegaard, er det ikke et forsøg på at gendigte eller dramatisere dele af hans liv. Fortællingen blev i sidste ende ikke skrevet specielt henvendt til børnene, men Martin Schwab har fået mange positive reaktioner fra de yngre, når han har spillet på forskellige skoler. - Vi beskæftiger os med livets store spørgsmål i fortællingen. Hvorfor er vi her, og hvor skal vi hen? Det forstår børnene godt. På et tidspunkt tog jeg ud i min søns klasse for at læse op, og se børnenes reaktion. Og jeg blev meget overrasket over, at de faktisk forstod det. Selvom de syntes, noget af det var svært, gjorde det dem ikke noget, at de skulle tænke. Og hvad publikum, det være sig børn såvel som voksne, i sidste ende får ud af fortællingen, er ikke så vigtigt for Martin Schwab. Bare de får et eller andet med sig. - Det at gå i teateret er at få en oplevelse. Jeg skal ikke stå og sige til folk, hvad de skal have ud af det, men hvis det sætter tanker igang, er det kun godt. Det er jo det allerfedeste ved at være skuespiller. At formidle noget som andre kan få et eller andet ud af. Så selvom han og fortællingens forfatter var nervøse for, om de kunne hamle op med tidens zapper-kultur, ser det ud til, at vi stadigvæk har brug for fordybelse. For så længe historien er god og kommer ud over scenekanten, kan selv børnene sidde helt stille. Og tænke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...