Børn lever af leg

Skolegang heler børnenes psyke efter katastrofer

KØBENHAVN:Det er ikke alene et udtryk for kærlig omsorg for de små i verden, når nødhjælpsorganisationerne i disse dage begynder at koncentrere sig mere og mere om at give børnene i Sydøstasien mulighed for at komme i skole og ud at lege med kammerater. Det er ganske enkelt nødvendigt for børnenes overlevelse. - Skolen er psykisk helende, fastslår cand. psyk. Ingrid Leth. Hun har i 20 år arbejdet med traumatiserede børn og er ikke i tvivl om skolens rolle. - Børnene har brug for, at nogen skaber en hverdag for dem. De er dybt afhængige af de rammer, de lever i. De bliver ødelagte, når det hele smelter sammen, og de ikke aner, hvad der skal ske i morgen, fortæller Ingrid Leth. Voksne har erfaringer og kan godt begribe, at der en dag kommer en hverdag igen, men børnene har brug for at opleve den. - Børnene bliver så bange, så bange, når intet er, som det plejer at være. En skole kan give dem en smule tryghed og en fornemmelse af, at der kommer en dag i morgen, for da skal jeg også op og i skole, fortæller hun. Kasserne med skoleudstyr, som Unicef i morgen sender afsted, kalder hun "et genialt koncept". Ikke kun fordi, de giver børnene en mulighed for at tro på en fremtid, men også fordi de giver minder om den skole, børnene selv en gang har gået i, så de får fortiden med. Og så giver den børnene redskaber til at klare nutiden. - Mange børn har meget gavn af at tegne. Kan læreren eller andre voksne tale med barnet om tegningen, så kan nogle børn ad den vej komme igennem nogle af de barske oplevelser. Andre af dem glemmer, fortrænger meget, for at beskytte sig selv, og de skal mulighed for at komme af med de belastende erindringer, forklarer Ingrid Leth. Børn sætter sig ikke ned som de voksne overfor hinanden og snakker. Og voksne kan tit have svært ved at forstå, at børn kan have brug for at komme i skole og endda gerne vil lege midt i katastrofen, erfarer psykologen, der som medlem af Unicefs børneekspertpanel har samlet erfaringer fra krigs- og katastroferamte områder over hele kloden. - Men børnene søger at gøre det bedste for dem selv. De har brug for legen. Det er deres måde at arbejde med livet på. Mange har fået skæld ud for det. Hvordan kan de lege, når din bror er borte, kan voksne finde på at sige. Men børn går ud og ind af sorgen. Det begriber ikke det uerstattelige i tabet og de lever, fortæller Ingrid Leth. En opbyggelig skolegang har også gode frikvarterer, og i dem skal bolden bruges. Børnene skal lege sammen. Mærke et fællesskab og bruge kroppen. - Alle aldre kan være med, og børn skal bevæge sig. Det værste er børn, der er apatiske, der sidder stille, erfarer Ingrid Leth, der også ser et længere perspektiv i at satse meget på at opbygge skoler og gøre dem til centrum i det daglige liv. - At arbejde henimod en uddannelse er at tro på et bedre liv fremover. Så det er ikke bare skoleudstyr, der ligger i den kasse. Det er et håb om en fremtid for børnene, siger Ingrid Leth om skolekasserne fra Unicef.

Forsiden