Børn og unge til Bowlingens Dag

Mikael Brændeskov giver opvisning. ARKIVFOTO

Mikael Brændeskov giver opvisning. ARKIVFOTO

} HOBRO: HIK-bowling i Hobro håber at se mange børn og unge med interesse for bowling, når dørene på søndag åbnes til "Bowlingens Dag" i Bowl'n' Fun på Jyllandsvej. Tilsvarende arrangementer holdes i omkring 50 andre bowlingklubber landet over, og det er et af mange tiltag i 2006, som Dansk Bowling Forbunds bestyrelse har udnævnt til Ungdommens År. HIK-Bowling har omkring 25 aktive i alderen 9-18 år, men man håber naturligvis på at få endnu flere til at interesse sig for sporten. Deltagerne i arrangementet kan bl.a. opleve en af landets bedste bowlingspillere i aktion. Det er landsholdsspilleren Mikael Brændeskov, som giver opvisning. Han har i øvrigt lært spillet netop i HIK-Bowling.