Børn på hårdt sprog-arbejde

Nyt projekt med oplæsning af 20 børnebøger skal styrke tosprogede børns sprogudvikling.

I Børnehaven Rømersvej i Brønderslev er der mange sprog i spil i løbet af en dag. Med børn fra i alt 12 forskellige nationaliteter er sprog naturligt noget, der fylder i hverdagen. Nu har børnehaven sat ekstra fokus på de tosprogede børns sprog. I efteråret begyndte de på et projekt med dialogisk oplæsning, som løber over 20 uger og skal støtte børnene i at udvikle ordforråd og sprog. For når man tænker over det, så må det være ret krævende at lære to sprog på een gang. - De skal være en lille sprogprofessor, konstaterer Birgit Dinesen, der er talehørekonsulent og tilknyttet projektet i børnehaven. Hun illustrerer børnenes mentale virkelighed ved at tegne et isbjerg af sprog, hvor to toppe stikker op over vandet. Det ene er modersmålet, det andet er dansk. Nedenunder er der en kæmpe klump af tosprog, som hele tiden arbejder sammen. Hvordan det føles er svært for andre at vide - men støttepædagog Aase Dahl har en god idé om det: - De er virkelig på hårdt arbejde, konstaterer hun. - De hører både dansk og fx arabisk, men inden under arbejder de to sprog sammen hele tiden, forklarer Birgit Dinesen. Samtidig hører mange af børnene kun dansk i de timer, de er i børnehaven, fordi der tales modersmål i hjemmet. Mens andre børn får dansk ind døgnet rundt, må de ofte nøjes med seks-otte timers input. Gode ringe i vandet Selv om det er hårdt arbejde, så er det at være tosproget en styrke. - Forskning viser, at man skal være tålmodig, fordi langt de fleste kommer rigtigt godt ind i det danske sprog, men det tager bare lidt længere tid, siger Lene Brinkmann, der også er talehørepædagog og har stået for at søsætte projektet. Dialogisk læsning adskiller sig fra almindelig højtlæsning på en række punkter. Først læses hele bogen højt uden afbrydelser - litteraturen får lov at stå. Så er der dialog om handlingen i bogen, og bogen er udgangspunkt for at få snakket sig nærmere ind på forskellige ord og begreber. Gruppen mødes tre gange hver uge og læser den samme bog tre gange. Næste uge er det en ny bog. - Styrken er, at man arbejdet med det kontinuerligt over tid. Børnebøgerne er udvalgt med omhu, og der er lavet metodebeskrivelser dertil, siger Lene Brinkmann. Børnehaven opfordrer forældrene til at gå på biblioteket og låne nogle af de bøger, der bliver arbejdet med i børnehaven, og det har en del gjort. - Det er nogle gode ringe i vandet, siger Birgit Dinesen, der peger på, at det ene sprog ikke spærrer for det andet, tvært i mod kan modersmålet hjælpe. - Har man fx forstået begrebet klokken på arabisk, så mangler man kun selve betegnelsen, når man skal lære ordet på dansk, forklarer hun. Det er altså ikke forfra og fra bunden på hvert sprog, de to sprog støtter hinanden. Modersmål med følelser Selv om modersmålet giver børnene en god støtte i at lære dansk, så er det ikke noget, fagfolkene direkte kan bruge i arbejdet. Tidligere var der modersmålsundervisning til børnene, men det er faldet væk. - I starten hvor vi fik mange børn fra Libanon, der kunne vi lære lidt arabisk sprog, men nu må vi erkende, at vi kan ikke vide noget om alle de sprog. Men vi kan anerkende deres modersmål og være positive overfor det, siger Birgit Dinesen. Modersmålet er vigtigt - og det er knyttet til børnenes identitet og følelser. - Modersmålet er også vigtigt i familien. Hvis man skal sige, at man elsker sine børn, så går det bedst på modersmålet - det er også følelsesmæssigt, siger Lene Brinkmann. Bedre parat til skole Børnene er forud for projektet blevet testet med en sprogtest omkring ordforråd, som bruges til danske børn. - Den viste, at de havde et væsentligt mindre ordforråd, konstaterer Lene Brinkmann, der skal teste igen efter projektets slutning. Når projektets 20 uger løber ud til sommer, så er det planen, at man vil fortsætte med at arbejde med metoden. Det skulle også gerne være med til at forberede kommende skolebørn til deres videre færd ud i det danske sprog og deres tosprogethed. - Vi skulle gerne kunne se resultater i skolen, siger Lene Brinkmann. - Sproget er nøgle til hele verden, konstaterer Birgit Dinesen.