Motionsidræt

Børn rundt om i Vendsyssel fik motion

VRÅ:Sundhedsstyrelsen har opfordret den sidste uge her til at være motionsuge. Mange Sund By Butikker har fulgt opfordringen og arrangeret forskellige aktiviteter. I Løkken-Vrå Kommune gik Sund By Butikken i samarbejde med skolerne og forærede de yngste årgange kasser med forskellige redskaber, der kan give motion. Børnene på Vrå Skole har hver dag ugen igennem leget med sjippetov, løbehjul og de har spillet bold op ad væggen eller spillet rundbold. Akkurat som far og mor - eller bedsteforældrene gjorde i sin tid.