Børn særlig udsat for luftforurening

Forskning 20. april 2003 08:00

KØBENHAVN: Knap hver tredje barn lider i dag af astma, allergi eller eksem, og lægerne ved ikke hvorfor. Kræfthyppigheden hos børn er stigende, og heller ikke her er årsagerne klarlagt. Flere undersøgelser peger på, at forurening kan være en væsentlig del af årsagen til sygdomstilfælde hos børn, men det har været svært at undersøge helt præcist hvordan, og der foreligger ikke helt entydige undersøgelser. Det er baggrunden for et nyt internationalt forskningsprojekt, som Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet står i spidsen for. 12 lande skal medvirke i den internationale undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan luftforureningen påvirker børns helbred. Lektor og ph.d. i biomedicin Lisbeth E. Knudsen, der er initiativtager til projektet, håber, at man kan finde frem til de faktorer i luftforureningen, som skader børnene, og at man samtidig kan pege på nødvendige initiativer til at sikre børn en sund udvikling. - Der er en stor bekymring for, om børn bliver skadet på længere sigt med de forureningsniveauer, vi ser i verden i dag. I Østeuropa ser man eksempelvis lavere fødselsvægt hos børn, der er født i områder med høj luftforurening. Samtidig er kræfthyppigheden hos børn vokset, og desuden er der mange tilfælde af allergi, siger Lisbeth E. Knudsen. Hun fremhæver, at flere undersøgelser peger på, at forurening er blandt de vigtigste årsager til sygdomstilfælde blandt børn. - For eksempel kan den store stigning i tilfælde af astma og allergi blandt børn begrundes med omgivelsernes rygning og trafikforurening fra især dieselbiler. Og blødgørere - de såkaldte phthalater - i plastic er også i søgelyset, siger hun. Indtil nu har det ikke været muligt at dokumentere sikkert, hvordan de enkelte faktorer i forureningen spiller ind på menneskers helbred. - Men en ting er fastslået gennem adskillige studier: Børn - i særlig grad de ufødte børn - tilhører en særlig udsat gruppe. Det skyldes blandt andet, at børns væv, organer og centralnervesystem er i vækst. De er derfor mere modtagelige end voksne over for påvirkning fra miljøfaktorer, og nogle stoffer, for eksempel bly, optages flere gange lettere af børn end af voksne, siger Lisbeth E. Knudsen. En af de vigtige problemstillinger, når det drejer sig om at forske på børn, er en række etiske problemstillinger omkring hvem, der skal give tilladelsen, og hvor meget det enkelte barn selv skal inddrages i processen. I dag foreligger der ikke nogle faste retningslinier, men det håber Lisbeth E. Knudsen bliver resultatet af forskningsprojektet. - Det drejer sig blandt andet om at give forældrene fyldestgørende oplysninger og at give barnet en mulighed for altid at kunne finde sine data i fremtiden. Samtidig er der gode eksempler på at inddrage de lidt større børn i processen. Det håber vi at kunne beskrive og udbrede med dette projekt. Projektet, der kører over tre år, er finansieret af EU med 7,4 millioner kroner, og foruden Danmark deltager Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Grækenland, Italien, Spanien, England, Holland og Belgien. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...