Skolevæsen

Børn skærer i sig selv for at overleve

Det, at ens barn skærer i sig selv, kan være dybt skræmmende, og derfor misforstår omverden ofte “cutting” som selvmordsforsøg. Men det er det ikke - tværtimod. polfoto

Det, at ens barn skærer i sig selv, kan være dybt skræmmende, og derfor misforstår omverden ofte “cutting” som selvmordsforsøg. Men det er det ikke - tværtimod. polfoto

Den typiske cutter er en 14-15 år pige og kommer fra området nord for København. Penge og social status er en selvfølge. Hun hører til en gruppe af unge, man vil beskrive som pæne, talentfulde og succesfulde med en god social begavelse. Men bag det umiddelbart ressourcestærke ydre gemmer sig en grundlæggende usikkerhed. Hvordan hun fremstår i andres øjne betyder alt for hende, og hun kan ikke tolerere fejl ved sig selv. Bo Møhl beskriver i sin bog “At skære smerten bort”, hvordan disse unge bruger det at skære i sig selv, som en ventil for det psykiske pres, der opstår i dem, hvis de dumper en eksamen eller kæresten går fra dem. - De unges forældre arbejder typisk begge to meget og er optaget af egne projekter og har ikke tid til at hjælpe børnene med deres problemer. Børnene lever godt nok på første klasse, men de er følelsesmæssigt forsømte og overladt til sig selv. De savner forældrenes omsorg. Det er ikke nok at stikke dem 100 kroner til en pizza. Det har sin pris, som børnene betaler, siger Bo Møhl. - Børnene mangler den helt grundlæggende omsorg for sig selv. Hvor de udadtil gør alt for at virke så lækre og smukke som muligt, rummer de indeni et kolossalt selvhad. Deres følelser bliver til en stor pærevælling inden i dem, og kun ved at skære sig kan de undslippe deres psykiske smerte, siger Bo Møhl. De unge har ikke lært at tale om deres problemer og leve med de psykiske nedture, der uundgåeligt kommer i teenageårene. Den eneste løsning, de kender, er at handle. - Cutting giver dem den øjeblikkelige lettelse. Det er den hurtigst virkende medicin, man kan forestille sig. Man får den umiddelbare effekt, uden at der, som for eksempel ved alkohol, er tømmermænd eller andre bivirkninger. Bagefter kommer skammen og med tiden arrene, siger Bo Møhl. Han vurderer, at cutting er et stigende problem hos unge. Det er især piger, der skærer sig, og Bo Møhl vurderer, at der sidder to-tre piger i hver gymnasieklasse, der har prøvet det. Modsat af selvmord Det at skære i sig selv virker for mange skræmmende. Og det er ikke nemt for forældre at opdage, at deres teenagedatter skærer i sig selv. Forældre reagerer derfor ofte med vrede og angst på, hvad der sker med deres barn. Og cutting bliver ofte opfattet som et selvmordsforsøg både af forældre og i behandlersystemet. - Det er en klassisk misforståelse, at cutting er et selvmordsforsøg. Det kan ikke understreges tydeligt nok, at det er det ikke. Cutting er en måde at helbrede sig selv på, “en måde at holde sig selv i live på”, som mange cuttere beskriver det. Cutting er det modsatte af et selvmordsforsøg. Det er ikke et forsøg på at flygte fra problemerne, men en måde at håndtere dem på. Det er en måde at flygte fra sine følelser på, sige Bo Møhl. “Cutting er en pille mod alle de grimme følelser som selvhad, angst og vrede. Hvis jeg ikke kunne dæmpe disse følelser, ville jeg ikke kunne klare det. Jeg ville blive tvunget til at tage mit eget liv”, siger en ung kvinde i Bo Møhls bog om, hvordan cutting hjælper hende til at overleve. Den fysiske smerte er lettere at udholde og fjerner fokus fra de egentlige problemer. Noget vi alle gør i større eller mindre udstrækning, siger Bo Møhl. - Vi kender alle til at tage et ekstra glas vin til maden, spise noget slik eller ryge en cigaret, hvis vi er stressede eller har problemer. Det er det samme, de unge gør, bare meget mere ekstremt, siger han. Men det er svært at forstå et menneske, der skærer i sig selv. Bo Møhl nævner et eksempel, med en pige, der gentagne gange var kommet på hospitalet, fordi hun havde skåret sig selv. Lægen blev til sidst så frustreret, at han syede hende uden bedøvelse. - Det siger meget om den vrede, afmagt og mangel på forståelse, som omverdenen kan møde den unge med. Det er jo selvfølgelig dybt uprofessionelt og primitivt, men desværre sandt, siger Bo Møhl. Brug for forståelse Det er vigtigt, at cutting bliver forstået og behandlet rigtigt. Der er et behov for, fra voksen side, at vise de unge, hvem de er. De skal hjælpes på vej, de skal hjælpes til at se de kvaliteter, de har. - Det lyder måske latterligt, men mange unge lever i et vakuum sammen med hinanden, og det er vigtigt, at de voksne sammen med barnet lærer at sætte ord på egne følelser. Børn skal lære at håndtere deres indre smerte og tvivl omkring sig selv. Børns identitet bliver ikke skabt af sig selv, mens vi som voksne har travlt med “vigtigere” ting. Børn har brug for deres forældre, siger Bo Møhl. I stedet for at handle skal børnene lære at mærke efter og forstå deres følelser. Og i stedet for bare at reagere, skal de få talt om problemerne og finde andre løsninger end at skære sig selv. - Det er klart, at det skaber utrolig stærke reaktioner hos forældrene, når de opdager, at deres barn skærer sig. Det kan være angst eller afmægtig vrede. Her går vi og gør alt for dig, og så skærer du dig bare... den tankegang. Men det er vigtigt at holde de følelser tilbage, at kunne rumme dem, vise dem omsorg og få dem til at forklare, hvad der er galt. Det er vigtigt ikke at gå i panik. Og så kan man starte med at tale med egen læge eller skolepsykologen og så tage det der fra, siger Bo Møhl. Som cutter kan man også selv prøve at afhjælpe trangen til at skære sig. - Jeg plejer at sige, at hvis man bare kan tælle til 10, før man handler, så er man kommet langt. Man skal prøve at vente en halv time, spille noget musik eller gøre noget andet for at komme ud af den sindsstemning, man er i, hvad som helst. Og selv om man så stadig kommer til at skære sig, så er det hele ikke tabt. Det tager tid at ændre sig, og der er ikke nogen, der gør det af én gang, siger Bo Møhl. Er man først begyndt at skære sig, er det som regel en lang og sej kamp at holde op igen. For når de unge bliver pressede, reagerer de ofte impulsivt selvom de måske til dagligt har lært at styre skære-trangen. Så cutting kan i mange år fungere som “løsningen” på problemer, når de får det svært. Cutting smitter Det er vigtigt, at cutting bliver stoppet med det samme. For man kan blive voldsomt afhængig af det, og så smitter det desværre også. - Man kan sammenligne det med en heroinafhængighed. Så hvis man ser sit barn har skåret sig eller går med svedbånd på underarmene og altid har langærmede trøjer på selvom det er sommer, skal man hive fat i dem og få talt med dem, siger Bo Møhl. Cutting kan også nemt brede sig, så hvis først én pige, som nemt kan være en af de seje toneangivende piger i en gymnasieklasse begynder at skære sig, så breder det sig. Det kan opleves som en trend, en del af de unges selviscenesættelse. De unge kan skabe et image som cuttere. Og tærsklen bliver mindre, når andre gør det. Det er ofte på skoler, hospitaler, efterskoler eller højskoler, at cutting smitter. Så selvom det sædvanligvis er forbundet med stor skam at skære sig, kan det i nogle tilfælde også opfattes som en måde at få opmærksomhed fra de voksne og andre unge på.