Børn søges til kirkekor

HJØRRING:Sct. Catharinæ Kirkes Børnekor søger nu nye børnemedlemmer, hvor medlemmerne skal gå i 4. klasse eller derover. I børnekoret kan man udover at lære selve det at synge i et kor også lære at bruge sin sangstemme rigtigt, og en optagelse i koret betyder udover sangdeltagelse ved gudstjenester i kirken også deltagelse i korstævner og mulighed for at synge til koncerter. Samtidig lærer kormedlemmerne salmer og sange, både klassiske og rytmiske. Børnekoret øver hver tirsdag eftermiddag i Torvet 4, og er man interesseret i at komme ind i Sct. Catharinæ Kirkes Børnekor, skal man troppe op tirsdag eftermiddag 26. august.