EMNER

Børn svigtes når forældrene fængsles

Det Kriminalpræventive Råd vil lette livet for børn med forældre i fængsel

KØBENHAVN:- Hej, det er Frank. Jeg er din far. Må jeg tale med din mor? Marie var kun seks år, da hun tog telefonen og hørte sin fars stemme, da han ringede fra fængslet. Han havde siddet inde, siden hun var to år, men Marie vidste ikke, at hendes far sad i fængsel. Efter telefonopkaldet fortalte Marie meget sjældent, at hendes far havde været i fængsel. Hun var bange for at blive sat i bås. Nu er hun blevet 20 år, og hendes historie er en af de beretninger, der ligger til grund for Det Kriminalpræventive Råds statusrapport om børn til fængslede forældre. Rådet vil gerne hjælpe gruppen af børn til forældre i fængsel, men antallet af nye initiativer er begrænsede. Det mest konkrete initiativ i Det Kriminalpræventive Råds anbefalinger er, at man vil producere informationsmateriale, der skal gøre det mindre tabubelagt for børnene at have forældre i fængsel. - Vi har taget et lille skridt videre i forhold til anbefalingerne fra Socialforskningsinstituttet. Men hvert lille skridt i den rigtige retning har værdi, siger rådets sekretariatschef, Anna Karina Nickelsen. Det Kriminalpræventive Råd nedsatte for nogle år siden en arbejdsgruppe, fordi kun meget lidt er sket på området, siden en rapport fra Socialforskningsinstituttet i 1999 anbefalede forskellige initiativer til at forbedre børnenes situation. Udgangskravene til forældre er blevet slækket lidt, og nogle fængslers besøgsrum er blevet forsynet med en smule legetøj. Men ellers er intet sket. Arbejdsgruppen, som blandt andet består af psykologer og ansatte fra Kriminalforsorgen, vurderer, at en far eller mor i fængsel ofte svarer til tabet af en forælder på grund af dødsfald eller skilsmisse. Desuden er det alarmerende, at risikoen for, at børn af fængslede selv havner i fængsel, er tre gange så stor som for andre børn. Det vil Det Kriminalpræventive Råd blandt andet modvirke ved at udlevere informationsmateriale til børn og pårørende, når et familiemedlem fængsles. Materialet skal afmystificere fængsler og give eksempler på en dagligdag bag lås og slå. Derudover anbefaler rådet, at Kriminalforsorgen fortsætter sit arbejde med at indrette børnevenlige besøgslokaler i fængslerne. - Det gjorde et stort indtryk på arbejdsgruppen, da den aflagde besøgsrummene et visit. Det kom bag på den, hvor sterile de var, selv om man havde prøvet at stille en kurv med legetøj frem, siger Anna Karina Nickelsen. Konkret handling Den tilbageværende forælder kan få hjælp af socialforvaltningen, men i dag er der ingen specifik hjælp til børnene i anledning af fængslingen. Kriminalforsorgen opfatter børnene som en opgave for kommunernes socialrådgivere, men kommunerne får ikke altid at vide, når en forælder er sat i fængsel. Heller ikke skolen og daginstitutionen ved det nødvendigvis. Derfor anbefaler Det Kriminalpræventive Råd nu, at sagsbehandlere fra politiet og kriminalforsorgens personalegrupper bør følge opmærksomheden på børnene op med konkret handling. - Børnene falder mellem flere stole. Vi vil gå ud med et budskab til politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen om at tænke over, hvordan det kan fungere bedre lokalt. Alle de gode kræfter på dette område skal hænge sammen og sikre, at nogen tager sig af problemet, siger Anna Karina Nickelsen. I 1999 fremlagde Socialforskningsinstituttet undersøgelsen med titlen "Forældre i fængsel". Den viste, at nogle familier har det så svært med skammen, at de opdigter falske årsager til fraværet. Måske er far på sygehuset eller har fået arbejde i udlandet. En forklaring, som i sidste ende kan vise sig at gøre mere ondt end sandheden. I rapporten beskrev instituttet derudover de pårørendes problemer med ensomhed, usikkerhed, stress, omgivelsernes uvidenhed og manglende information om, hvad man har ret til. Hvor svært det er at få hjælp, fordi det hele er så svært at tale om. Det oplevede Marie også. Mens hun langsomt blev ældre, fik hun et udmærket forhold til sin far, men som 11-årig kom hun på børnehjem, da faderen tog stoffer. Hendes erfaringer med børnehjemmet var meget dårlige. - Er man ikke kriminel, når man kommer, er man det, når man tager derfra, siger hun og fortæller om ildspåsættelser, røverier, misbrug af stoffer samt slagsmål mellem pigegrupper. Hun havde gerne set, at der fandtes mere saglig information om, hvad det vil sige at være i fængsel. Hun beskriver sine besøg hos faderen i fængslet som "rimeligt skræmmende" og ser gerne, at det hele bliver lidt mere børnevenligt. Marie er et navn som Det Kriminalpræventive Råd har opdigtet for at beskytte hendes identitet. /ritzau/