Børn til dansk mesterskab

Thy godt repræsenteret ved DM

Cykelsport 23. august 2007 22:44

Thy Triathlon Team er godt repræsenteret, når der på søndag er DM i triathlon for børn. TTT har fire børn med ved stævnet i Vejen, og det overgås kun af værtsklubben, der har fem deltagere med. Kristoffer Moos og Vitus Mathiasen deltager i klassen 10-11 år, mens Jonas Søe Larsen og Malte Tittel er med i klassen 12-13 år. I begge aldersklasser skal deltagerne cykle 10 km og løbe to km, mens de yngste svømmer 200 meter og de ældste 400 meter. TTT har også deltagere af sted til et af Danmarks mest traditionsrige stævne, Silkeborg Triathlon. Fire mand er med på den halve ironman-distance. Det er Michael de Bruijn, Finn Nielsen, Stefan Tittel og 18-årige Michael Kristensen, der er den ene af to deltagere ved stævnet i juniorklassen. På den kvarte ironman distance deltager Dorthe Svenningsen i dameklassen og ungdomstriathleten Jesper Tittel, som for nylig er skiftet fra cykling til triathlon.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...