Gislum

Børn tolker på Gundestrupkar

Vesthimmerlands Museum dramatiserer fundet af Gundestrupkarret for børn i sommerferien

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter dramafortællingen fortsatte snakken om karret ved den ægte vare.

Ingen mindre end Ragna Potteskår og Ane Mogensen kigger forbi Vesthimmerlands Museum i sommerferien. De to kvinder, der efterhånden er langt over de hundrede år, er nemlig hovedaktører i museets dramafortælling for børn om fundet af Gundestrupkarret i Rævemosen tilbage i 1891. Premieren fandt sted torsdag formiddag, og også næste tirsdag vil de to fortælle om, hvordan det hele gik for sig, da karret blev opdaget. De ved nemlig, hvad de snakker om. For de var der selv. Ane Mogensen er konen i huset, hvor karret blev fundet. Modsat alle andre, der er betaget af alt sølvet, synes hun, at motiverne er det mest spændende. Ragna Potteskår er en nysgerrig og overtroisk sjæl, der synes, kunsten på karret er både magisk og en smule uhyggelig. Der var fyldt op på første række, da forestillingen gik i gang torsdag. Og der var mange bud, da de to skuespillere begyndte at tolke motiverne på karret. - Jeg tror, det er en elefant, lyder det fra det publikum, da Ane og Ragna undrer sig over nogle af dyrene med abnorme næser på karrets plader. - Det er nok en hest, bortset fra, at heste altså ikke har så lange haler, påpeger en dreng blandt publikum, da en anden plade fra karret bliver nærstuderet på scenen. Rikke og Katrine Gislum på ni og ti år var også med til at gætte på betydningen af symbolerne på pladerne. - Jeg synes, at det var rigtig spændende. Det er første gang, vi hører om, hvordan det blev fundet, fortæller de to søstre efter stykket. Tirsdag 13. juli vil Ane Mogensen og Ragna Potteskår igen tage tidsrejsen fra 1891 og kigge forbi Vesthimmerlands Museum for at give en førstehåndsberetning om det berømte fund.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk