Børn viser rundt

SÆBY:I Sæby viser børn rundt på museet. I løbet af et års tid har en gruppe børn været tilknyttet Sæby Museum som omvisere for andre børn. Sidste år havde børnene stor succes med at lave "gammeldags" beklædning, lære og instruere sider af Sæbys historie, som i to omvisninger blev vist frem for kommunens borgere. Nu er børneomviserne igen klar til en historisk dag på museet, når de Skærtorsdag vil fremvise og inddrage børn og voksne i flere af påskens lege og traditioner. Børnene håber at rigtig mange vil benytte lejligheden til at lægge turen forbi museet og sammen med dem trille æg, "nikke æg" og "kaste æg". Deltagerne skal gerne medbringe kogte hønseæg, da omviserne også vil vise, hvordan man på en simpel måde kan fremstille smukke æg, sådan som det er blevet gjort i gennem flere hundrede år. Hvis der skulle være børn i Sæby kommune der har historisk interesse, og som kunne have lyst til at være med til at vise rundt på museet et, kan man få mere at vide hos museumsinspektør Annemette Løkke Berg. Museet er i øvrigt åben hele påsken.