Børnepasning

Børne-MGP uden tabere

Det hele handlede om, at børnene i Børnehaven Bloksbjerg skulle turde stå på en scene.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Spiderman og hans dobbeltgænger sørgede for trommeledsagelse til grand prix-sangene. Foto: Erik Røgild

Det var et børnemelodi grand prix uden tabere, men med mange vindere, som Børnehaven Bloksbjerg i Hobro forleden arrangerede for sine 40 børn. De seneste tre uger har børnene spillet og sunget af hjertens lyst, og det hele kulminerede forleden med en forestilling for forældrene. De mindste børn optrådte med børnesange, de lidt ældre sang de numre, de kender fra tv's børne-melodi grand prix. - Det hele handlede om, at børnene skal turde stå på en scene. Dem, der ikke vil synge i mikrofon, får lov at spille på guitar, fortæller børnehavens souschef pædagog Birgit Kristensen.