Litteratur

Børnebogsforfatter i pensionistalderen

70-årige Hans F. Jensen etablerede eget forlag sammen med sin kone, da det trak ud med få udgivet de sidste to børnebøger på andre forlag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hans F. Jensen har skrevet tre børnebøger om hyrdedrengen Sørens oplevelser i 1840¿erne. Foto: Martin Damgård

NØRAGER:Hans F. Jensen har altid interesseret sig meget for historie og han har altid elsket at skrive. Så da han stoppede som museumspædagog på Boldrup Museum, synes han det kunne være sjovt, at prøve at skrive en børnebog. - Jeg skrev på livet løs, og så sendte jeg det ind til Forlaget Alinea, fortæller Hans F. Jensen. Bogen blev taget godt imod, og bogen skulle indgå i en let-læse-serie, som hed Læseløve. Det betød, at forlaget halverede bogen, og bogen Hjælp - et mord! udkom i 2003. Bogen fik en god lektørudtalelse, som er en anmeldelse skrevet af bibliotekarer til bibliotekarer. Kun 25 procent får af de bøger, som udkommer, får en lektørudtalelse, så det er godt bare at få en. - Så mente forlaget, at jeg godt kunne skrive to bøger mere, siger børnebogsforfatteren. Mange mener måske at det er nemt at skrive børnebøger, men at skrive meget letlæseligt og forståeligt kan faktisk være meget vanskeligt ifølge Hans F. Jensen. Desværre solgte serien Læseløve for dårligt, så forlaget stoppede udgivelsen, og Hans F. Jensen kontaktede et nyt forlag, som også var interesseret. Det trak i langdrag og selv om bøgerne Hjælp- et røveri! og Hjælp- en pyroman! var færdige, så lå de blot i skrivebordsskuffen. - Så kan vi knageme selv lave et forlag, sagde Inge-Marie Jensen, Hans¿ kone. I dag har ægteparret forlaget Hogim, hvor navnet er lavet ud fra Hans og Inge-Marie. - Det var sjovt at prøve, selvom det tog lang tid, siger Inge-Marie Jensen. Søren Hyrdedreng Hovedpersonen i bøgerne er den fattige Søren og hans oplevelser fra han som 10-årig i 1844 kommer ud at tjene til midten af 1848. - Selve handling, forløbet, er opdigtet. Men alt, hvad der sker kunne være sket i virkeligheden. Den historiske ramme skulle gerne være korrekt, siger Hans F. Jensen som også tidligere har skrevet historiebøger til brug i folkeskolen. - Jeg har læst en masse erindringer, talt med masse ældre mennesker og jeg skriver også lidt udfra ting jeg selv har oplevet, siger Hans F. Jensen. Bøgerne er illustreret af tegneren Orla Klausen, som blandt andet også har tegnet tegneserien Gøngehøvdingen. Hans F. Jensen er inspireret af forfatteren Martin Andersen Nexø, hvor specielt Pelle Erobreren gjorde stort indtryk på ham. - I børnebøger skal der være fantasi og følelse, men samtidig må børnene godt lære lidt om tidligere tider, siger Hans F. Jensen. Inge-Marie Jensen har også læst op fra bøgerne i sine skoleklasser, da hun stadig underviste. - De er gode at læse sammen, fordi der meget at snakke om i bøgerne, siger hun. Nu er serien med Søren helt slut, men Hans F. Jensen vil bestemt ikke afvise, at han skriver en anden bog på et tidspunkt.