Oppelstrup

Børneby kandidat kigges an

VALSGAARD:Skal Valsgaard ende som Årets Børneby 2003 blandt fem nominerede kandidater? I så fald gælder det om at gøre et godt indtryk på dommerkomiteen i eftermiddag. Børnebykomiteen skal blandt andet besigtige den nye legeplads i Juulsmarken og samtidig beundre den lille byskov neden for de nye boldbaner, hvor mange børn og voksne har plantet eget bøgetræ med navneskilt. To borgere, Teddy Norre i Juulsmarken og Theodor Nielsen i Østparken, har nomineret Valsgaard til Årets Børneby 2003. De to fremhæver blandt andet byskoven, gymnastikforeningen som byens i-drætsflagskib, børnefodbolden, de 100 stærekasser, som børn har sat op omkring boldbanerne - og så de mange legepladser. I særdeleshed den nyeste - i Juulsmarken over for skolen: ”Det sidste skud på stammen er super. Den er lavet efter alle regler med faldgrus, mange forskellige legeredskaber inden for et 400 kvm. stort område: Legehus med lille rutchebane, tar-zanbane, klatretræ, girafgynge, gyngestativ, rutchebanetårn. Desuden er der på det grønne område en lille boldbane og to pilehytter”. Også projekter i Blære, Vodskov, Storvorde og Oppelstrup kandiderer til Årets Børneby 2003.