Gistrup

Børnedyrskue i Gistrup

GISTRUP:Den lokale afdeling af 4H i Gistrup arrangerer på lørdag med start fra kl. 10 et børnedyrskue ved Landbrugets Storkøb på Sagavej 18 i Gistrup. Her deltager alle de forhåndstilmeldte dyr i form af hunde, katte, kaniner og marsvin med mere i en bedømmelse med dommere fra Gistrup Dyreklinik, og til alle deltagerne er der en rosette, mens vinderne i hver kategori får en præmie. Udover børnedyrskuet er der også en konkurrence om at bygge den flotteste og hurtigste sæbekassebil og efterfølgende at vinde væddeløbet. Med i arrangementet er også et loppemarked for børn, hvor det er muligt at købe eller sælge brugt legetøj fra medbragte borde. Endelig er der tilbud om at deltage i et hønseskidningsbingo, hvor det lod, som hønen skider mest på, vinder en præmie.