Børnehave for babyhvalpe

Selv de alleryngste skal have lidt lege-træning

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:DcH Hundeskolen i Sæby har startet børnehaveklasse for hvalpe.

I stedet for at gå og vente på en plads på et hvalpehold, kan de yngste hundehvalpe nu komme på hold sammen med det samme, og interesserede hundeejere kan melde sig til året rundt.

De er Sæbys nye dyrlæge Lotte Boelt, der har opfordret til dette tiltag.

- Det handler simpelthen om at give hvalpene den bedste start på livet. De skal socialiseres, møde andre hvalpe og - igennem leg - lære hundesprog. Der vil blive lagt vægt på at give hvalpene en masse positive og sjove oplevelser. Det gælder nu også for ejerne, fortæller hvalpeansvarlig på hundeskolen Randi Sølvkær Andersen.

Nu er der heller ikke ret meget, der er sødere, end at se en flok hundehvalpe lege.

- Det bliver ikke lydighedstræning, men det er som 0’ klasse for vores børn, altså en forberedelse til selve træningen. I sidste ende skulle det gerne give endnu bedre trivsel for vores små firbenede venner, slutter hun.

”Børnehaven” foregår hver søndag eftermiddag på DcH hundeskolen i Sæby.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden