Børnepasning

Børnehave fylder 30 år

} JUBILÆUM: I dag har, kommunens første børnehave, Egnshusets Børnehave i Saltum, eksisteret i 30 år. Det bliver fejret med fest på Vester Hjermitslev Kro i aften. De 120 gæster er forældre, søskende, ansatte og selvfølgelig børnene. Fødselaren har 9 ansatte og 41 børn. Saltum børnehave er en smule anderledes end andre børnehaver, da den er funktionsopdelt. Det vil sige, at hvert lokale har en specifik funktion. Der er et fællesrum, et værksted og et rum, hvor børnene spiser. I fremtiden skal børnehaven arbejde med læreplaner omkring børnenes motorik og sprog. } SALG: Pandrup-Kaas begravelsesforretning er blevet sat til salg. De nuværende ejere Svend og Thora Kristensen har valgt at trække sig tilbage. Forretningen har eksisteret siden 1917 og ægteparret er tredjegeneration i familieforretningen. For 25 år siden udvidede forretningen og åbnede en filial i Biersted, og den er ligeledes sat til salg. } GARFIELD: PandrupKino har i dag to film på plakaten. Udover Kong Arthur viser biografen i eftermiddag filmen om den forkælede og lasagneelskende kat, Garfield. I filmen møder Garfields "herre" en dyrlæge, som forærer Harald en dum lille hund, Futte, som vender op og ned på Garfields priviligerede liv.