Børnepasning

Børnehave plaget af hærværk

Børnehaven Græshoppen i Rørbæk er kun fire år gammel. Arkivfoto: Claus Søndberg

Børnehaven Græshoppen i Rørbæk er kun fire år gammel. Arkivfoto: Claus Søndberg

RØRBÆK:Flere gange gennem den senere tid er der øvet hærværk på natur- og idrætsbørnehaven Græshoppen i Rørbæk . Blandt andet er et vindue i børnehaven blevet knust og legeredskaber udenfor beskadiget. Sidste gang blev en låge i det omkransende hegn ødelagt med en af børnehavens mooncars på legepladsen. – Det er hver gang tale om mindre tilfælde af hærværk, men alligevel vil både børnehaven og dens bestyrelsen med brugsuddeler Gitte Trads som formand og jeg selv som formand for Rørbæk Borger- og Kulturfore-ning gerne have det stoppet, påpeger Ernst Laursen. På nuværende tidspunkt er der ingen vidner, der har set noget til personerne bag de gentagne tilfælde af hærværk. Man formoder dog lokalt, at der er tale om unge mennesker. – Af samme grund opfordrer jeg forældre til at holde øje med, hvad deres børn egentligt foretager sig om aftenen her i rørbæk uden for børnehavens åbningstider, pointerer Ernst Laursen.