Aalborg

Børnehavehærværk

AALBORG:Nogle dumrianer kan åbenbart ikke holde fingrene for sig selv, men skal have afløb for ét eller andet ved at begå børnehavehærværk. Børnene og personalet i Hans Egedes Børnehave på Grønlands Torv i Aalborg er i hvert fald godt og grundigt trætte af den eller de personer, der igennem de seneste uger har forøvet hærværk mod deres "andet" hjem. Dumrianerne har skåret forskelligt tov over, ødelagt stiger og de har heller ikke glemt at smadre en række ruder. Rådet fra børnene og personalet til dumrianerne lyder: find noget fornuftigt at lave i fritiden.