Børnehaven lukker næste år

Børnehaven Rømersvej fik ikke forlænget levetiden

Lars Christensen
Børnehaven Rømersvej har mange års erfaring med at integrere de mange tosprogede børn. Blandt andet havde de i 2012 et stort læseprojekt, som der ses på billedet. Arkivfoto: Hans Ravn
Børnepasning 12. maj 2014 10:52

BRØNDERSLEV: Der var ingen kære mor, da børne- og skoleudvalget i Brønderslev Kommune tidligere på ugen tog endelig beslutning til fremtiden for Børnehaven Rømersvej i Brønderslev by.

På forhånd havde udvalget lagt op til at lukke den lille børnehave, der er normeret til lidt over 40 børn.

Det er lige lille nok for kommunen, der satser på større institutioner.

- Rømersvej er den sidste børnehave, vi har, af den størrelse, og det er også en ældre børnehave, siger børne- og skoleudvalgsformand Lone Lex (V).

Vil bevare integrationen

Børnehaven Rømersvej er kendt for mange års fokus på integration. Blandt børnene finder man op til 14 forskellige nationaliteter, og især det har skabt bekymring for lukningen af børnehaven.

- Den fantastiske integrationsindsats, der har været i børnehaven, ønsker vi på alle måder at bibeholde, siger udvalgsformanden.

Det er planen, at når Børnehaven Rømersvej lukker 1. august 2015, skal integrationsindsatsen føres videre i Børnehaven Lærkereden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...