Børnepasning

- Børnehaver skal ikke udvikles til fabrikker

Lukning af små børnehaver i Pandrup og Kaas møder også politisk modstand.

Der lægges op til en lukning af Cannerslundvejens Børnehave i Pandrup. Børnene flyttes til Blokhusvejen Børnehave.
Der lægges op til en lukning af Cannerslundvejens Børnehave i Pandrup. Børnene flyttes til Blokhusvejen Børnehave.

Det er ikke kun forældrene, der er utilfredse med, at Kaas Børnehave og Cannerslundvejens Børnehave i Pandrup skal lukke og børnene flyttes til områdets andre børnehaver, som skal udbygges. SF i kommunalbestyrelsen ser også meget kritisk på planerne. - Der er nogle i kommunalbestyrelsen som har alt for travlt med at lægge sammen og gøre større. De fabrikker til børn, der allerede er nogle steder og som er på vej andre steder, tjener ikke hverken samfundet eller børnene, siger Mads Guldhammer (SF). - Vi ved af erfaring, at de nødvendige normeringer ikke følger med, når der lægges institutioner sammen, siger Mads Guldhammer. Han mener, at de store daginstitutioner står i skærende kontrast til beslutningen om at styrke inklusionen i folkeskolen - altså at gøre folkeskolen så bred som mulig, så der er plads til flest mulige. - Med de store fabrikker til børnehavebørnene er vi med til at fastholde de uligheder, der er i samfundet. Lad os i stedet komme i gang med at udglatte ulighederne allerede i børnehaverne, siger Mads Guldhammer, som mener, at der i stedet for to store børnehaver med tilsammen knap 200 børn i stedet kan etableres tre børnehaver med hver omkring 60 børn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden