Børnepasning

Børnehaver tester fælles ledelse

To nabobørnehaver i Hobro har fået fælles ledelse.

Carsten Bredahl har været leder af Bymarkens Børnehave i Hobro i to et halvt år. Nu har han fået nyt job i Mariager. Arkivfoto: Grete Dahl

Carsten Bredahl har været leder af Bymarkens Børnehave i Hobro i to et halvt år. Nu har han fået nyt job i Mariager. Arkivfoto: Grete Dahl

Sven Rasmussen, der i mange år har været chef for Farvervængets Børnehave i Hobro, skal nu også have ansvaret for Bymarkens Børnehave. Den hidtidige leder af Bymarkens Børnehave, Carsten Bredahl, Hobro, har pr. 1. maj fået nyt job som leder af et opholdssted for unge i Mariager, Hedehuset. Og i den forbindelse har Sven Rasmussen overtaget styringen af Bymarken. Forvaltningen har besluttet, at den fælles ledelse af børnehaverne skal vare frem til 1. oktober. Til den tid skal det overvejes, om ordningen kan gøres permanent. - Vi gør et forsøg med fælles ledelse, og hvis medarbejderne synes godt om det, vil vi lade det fortsætte. Det er en idé, der skal spire nedefra, siger dagtilbudschef i Mariagerfjord Kommune Nina Hæsum. I Arden har man gode erfaringer med fælles ledelse for tre daginstitutioner, tilføjer hun.