Nørager

Børneklubben på bibelcamping

Nørager-børn drager afsted til Virksund

Børneklubben i Nørager drager til Virksund Bibelcamping torsdag 31. juli. Turen er gratis for deltagerne og varer godt et døgns tid, oplyser Børneklubben, som dog skal have en forhåndstilmelding. Børnene må meget gerne selv medbringe telt, og alle skal have dyne eller sovepose med. Der er afgang fra springvandet ved Børneklubben i Nørager torsdag formiddag kl. 11 og hjemkomst samme sted fredag eftermiddag kl. 17.