Børnekoncerter i Symfonien

{ For et par uger siden dansede de for Dronningen, så var de på scenen til Børne Melodi Grand Prix, og nu danser de i takt med Aalborg Symfoniorkester. De efterhånden kendte balletbørn fra Det Kgl. Teaters Balletskole i Holstebro danser nemlig lørdag 23. september med afsæt i Prokofjevs eventyrlige musik til fortællingen om Peter og ulven i Symfonien. Fortælleren er Nikolaj Hansen. Balletbørnene har været meget i vælten på det seneste. I Aalborg vil de komme til at optræde for mere end 5000 børn i en lang række skole- og børnehavekoncerter sammen med byens symfoniorkester.