Børnekultur der går imod strømmen

Elisabeth G. Nielsen på gaden med hug til forældre og underholdning til børn

Politisk korrekthed eller et nødvendigt nødskrig mod en tidsånd, der gør børn til små voksne allerede i ni-års alderen ? Meningerne kan være delte, men én ting er sikkert: Når Elisabeth Gjerluff Nielsen folder sig ud er der noget at forholde sig til. Og børnebogen/cd'en Dingelings Dansemus er ingen undtagelse, selvom forfatteren selv kalder det et eventyr. - Jeg gider ikke skrive socialrealisme, men som alt, hvad jeg laver, skal der være noget at forholde sig til. Og så må det da gerne være lidt eventyrligt, siger Elisabeth G. Nielsen. Historien om Dingelings Dansemus ender da også eventyrligt for hovedpersonerne, den tykke pige og hendes veninde, som med glæde og talent snyder de strømlinede sild og deres bagmænd i en sangkonkurrence. I sig selv er det vel ikke anderledes end andre eventyr, men undervejs får vi præsenteret og karrikeret en lang række af de skønhedsidealer, forældreambitioner og koncepter, som efter forfatterens mening er ved at ødelægge barndommen. - Jeg har selv prøvet at skulle købe legetøj til min pige på ni år, men det findes stort set ikke mere, og det synes jeg er ærgerligt, for jeg tror at leg udvikler kvalitete. Jeg synes at man som menneske har brug for en periode, hvor man kan lege, være i fred og blive større. Man er altså ikke 17, når man er otte, siger Elisabeth G. Nielsen. Teenageårene skal tids nok komme med alle deres sorger, glæder og de nye spændende ting, som man skal opleve, men det er blandt andet via barndommes leg, at man lærer at sætte sine egne grænser og ikke bare bevidstløst ride med på enhver tidsånd- eller bølge. Forældreansvar Spørgsmålet er så bare, om ikke Elisabeth og hendes ligesindede er ude i en ren Don Quixote aktion. Børn kigger jo påp deres kammerater, og trenden med at gøre dem "voksne" tidligere er i hvert fald ikke blevet mindre i de senere år. Så hvorfor overhovedet skrive om det ? - Jeg skriver om alt det, der optager mig. Og jeg håber da, at jeg kan være med til at gøre noget ved det. Jeg har i hvert fald fået meget respons fra forældre, siger Elisabeth G. Nielsen, der ser forældrene som nøglen til en ændring. - Mange forældre er bange for at gøre noget forkert. Vi har jo efterhånden fået "800 manualer" og der er jo masser af eksperter, der kan fortælle os, hvordan vi skal gøre. Men det skal jo heller ikke blive sådan, at vi ikke tør tage en konflikt med vores barn. det handler om at bruge vores sunde fornuft. Der er jo ingen der ønsker at børn skal drikke som 11-årige, siger hun. Netop drikkeriet har hun selv haft inde på kroppen, da hun måtte flytte sin datter fra én skole til en anden. - Hun var den eneste 12-årige, som ikke drak vodka til fester. Men når man er i den alder, behøver fester ikke at være noget med smøger, druk osv. Det skal nok komme, og det er i orden, men ikke så tidligt, siger Elisabeth G. Nielsen. Det skifte har datteren, ifølge hendes mor, taget positivt. Blandt andet fordi hun mente, at det var rart at føle, at der var nogen, der holdt af hende, og ifølge Elisabeth G. Nielsen, er det det, det handler om. - Det dummeste argument jeg kender er, at det gør alle de andre. Man skal holde fast i, at man mener noget. Hvis man lader være med at sætte grænser, signalerer man, at man er ligeglad, og det har børnene ikke brug for, siger Elisabeth G. Nielsen. Tage et valg Hun mener at det handler om at tage et valg som forælder, et valg som hun ofte har fået skjudt i skoene, at hun har lettere ved at tage. Folk siger, du er popsanger, så du kan gøre, hvad du vil. Men jeg har også taget mine valg. Det er måske nemmere, end hvis man står på en fabrik, men jeg har valgt bil, sommerhus osv. fra, fordi jeg hellere vil have tid til børnene mens de er små. Så længe de har brug for én vil jeg gerne være der, sigere Elisabeth G. Nielsen, som selv har været vant til at følge sin egen vej. Sangeren fra Voxpop har altid haft noget på sinde, og siden hun "kom frem" midt i 80'erne har hun altid formået at holde fanen højt og stå på sine idealer, som blandt andet har betydet krasse hug til forældrene i hendes bidrag til den populære cd serie med børnesange, der startede med Åh Abe, og som siden er fortsat med bøger til både børn og voksne. Hug som hun garanteret vil fortsætte med uanset genren også i de næste mange år.