Børnelopper på Gabels Torv

Ved loppe-eventen på lørdag bliver der kun secondhand varer for børn

Ved loppe-eventen på lørdag bliver der kun secondhand varer for børn

Lørdag 24. september er der stort børneloppemarked på Gabels Torv, når Friis Shoppingcenter i samarbejde med Lopper På Havnen kalder til Børnelopper fra 12-16.

Der bydes op til salgsdans i 50 stande, der alle vil være fyldt med alverdens second hand varer - kun til børn og babyer.

Til glæde for børn og barnlige sjæle vil der være gratis ansigtsmaling, musik og mulighed for at købe popcorn samt andre søde sager.

Lopper På Havnen er det populære loppemarked, der foregår fem gange i løbet af sommeren på Aktivitetspladsen på Aalborg havnefront.

Loppemarkedet, der løber på sit fjerde år, er blevet taget rigtig godt imod af aalborgenserne, og har vist sig at tiltrække en bred målgruppe - både ung, som gammel.

Med Børnelopper kaster holdet bag Lopper På Havnen sig ud i noget helt nyt og laver et loppemarked udelukkende med sager til børn.

De har allieret sig med Friis Shoppingcenter med ønske om at udnytte de hyggelige rammer på Gabels Torv og skabe mere liv på pladsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.