Pædofili

Børnene bærer på hemmeligheden

I nogle familier er sex mellem børn og voksne en del af hverdagen.

Det er hemmeligheden, der holder familien sammen. Børnene ved det. Hvis de fortæller omverdenen, hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge, vil familien blive ødelagt. Den nye opsigtsvækkende misbrugssag fra Brønderslev har sat fokus på incestfamilier. Sagen er speciel, fordi misbruget tilsyneladende er gået på kryds og tværs i familien. Fire mænd sidder varetægtsfængslet for at have misbrugt en nu 11-årig pige seksuelt gennem en årrække. De fire sigtede er pigens oldefar, hendes fars fætter, hendes homoseksuelle fætter og sidstnævntes kæreste. Senere er oldefaren også blevet sigtet for at have misbrugt to af sine børnebørn, to drenge på ni og elleve år. Oftest er der kun en enkelt overgrebsmand i en incestramt familie. Men familier med et mønster som familien fra Brønderslev - hvor normerne ændres, og misbrug af børn bliver normalt - er langt mere udbredt, end mange tror. Det vurderer lederen af Støttecenter mod Incest i Danmark, Jette Lyager. Hun arbejder til daglig med voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det unormale bliver normalt I incestfamilier flyder grænserne mellem alder, køn og generationer, og familien lever efter nogle helt andre normer end omverdenen. - Det er familier, der består af voksne i pine. De mærker det bare ikke, fordi de lever i en virkelighedsforvrængning, siger Jette Lyager. Det betyder ikke, at familien holder sig for sig selv. Den kan sagtens have almindelig kontakt til omverdenen, men al kærlighedsudveksling og seksualitet foregår inden for hjemmets fire vægge. - I nogle familier bliver det ophøjet til noget ekstraordinært. Det gør familien til noget særligt, at her elsker og støtter man hinanden, siger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet. I incestfamilier er seksualiteten med i alt, hvad familien foretager sig sammen. Der bliver fniset, hvis nogen spiser en banan, og børnene forstår de seksuelle undertoner lige så godt som de voksne. Børnene accepterer de seksuelle overgreb for at bidrage til fællesskabet og gøre eksempelvis faren glad. De føler et stort ansvar for familiens trivsel. - Incestfamilier har gjort seksualiteten til en vigtig måde at bekræfte hinanden på, siger Kuno Sørensen. Det giver den danske film Kunsten at græde i kor et godt billede af, mener både Jette Lyager og Kuno Sørensen. I filmen overtaler den 11-årige Allan sin storesøster til at gå ned om natten og "trøste" faren, når han stortuder på sofaen. Udefra er det svært at få øje på de incestramte familier. - Det kan foregå i alle familier i alle sociale lag. Det her handler nemlig ikke om penge, selvom det er svært at forestille sig, at overlægen misbruger sin datter, siger Jette Lyager. Det er næsten altid incestsager fra lavere sociale lag, der kommer frem i medierne. Det er også tilfældet i misbrugssagen fra Brønderslev. Men det skyldes ifølge Jette Lyager, at misbruget oftere bliver opdaget i socialt udsatte familier. De er nemlig i forvejen i fokus hos det offentlige. Det, der sker, sker ikke Misbrugeren får barnet til at tro, at det er noget, barnet selv gerne vil - at det er for barnets egen skyld. Det samme fortæller misbrugeren sig selv langt hen ad vejen. Hvis barnet for eksempel vrikker med kroppen og leger sangstjerne, er det, fordi barnet - i misbrugerens øjne - beder om sex. Det er en del af den virkelighedsforvrængning, som hele familien lever i. Familien lukker sig om sig selv og lukker øjnene for det, der sker. - I de her familier er der os, og så er der ulvene og hyænerne udenfor. Man kan ikke være en del af familien, hvis man ikke accepterer normerne, siger Jette Lyager. En mors dilemma Det sætter eksempelvis moren i et dilemma - skal hun kriminalisere sin egen familie, eller skal hun prøve at få familiens hverdag til at hænge sammen alligevel. - Fra barnets synspunkt vil moren altid have svigtet, hvis hun ikke griber ind - også selvom hun ikke opdager, hvad der foregår, siger Liselotte Grünbaum, der er specialist i børnepsykologi og står for Aalborg Universitets Børneklinik. Om moren i en incestfamilie griber ind kommer helt an på, hvor godt hun forstår sit barn, og om hun har overskud til at sætte barnet over familiens sammenhold. - Ofte vil moren benægte det ligesom resten af familien. Hun vil ikke lytte til, hvad barnet siger, når det prøver at fortælle, hvad det har været udsat for, siger Liselotte Grünbaum. Det er lige så svært at bryde den sociale arv i en incestfamilie, som det er at bryde ud af en religiøs sekt, mener Kuno Sørensen. - I sådan en familie har man en fælles tro og livsanskuelse, og hvis man ikke vil være en del af det, mister man sin familie. Børnene står i en uhyre vanskelig situation, fordi de ved, at familien vil blive opløst, hvis de fortæller familiehemmeligheden til nogen, siger psykologen fra Red Barnet. I velfungerende familier vil misbrug slet ikke finde sted, og hvis barnet bliver misbrugt uden for familien, vil forældrene opdage, at der er noget galt. Små børn vil altid se det, de udsættes for, som det normale. Derfor kan incest i nogle familier stå på i årevis. Men på et tidspunkt finder barnet ud af, hvordan andre børn lever, og at omverdenens normer er anderledes. Da vil det opleve en altoverskyggende følelse af skam. - Barnet påtager sig selv skylden: Det er fordi, jeg er et dumt lille beskidt barn, der forfører de voksne. Det er en kreativ overlevelsesstrategi. Hvis barnet indser, at de voksne gør noget forkert og vil det ondt, vil barnets lille sind splintres, siger Jette Lyager fra Støttecenter mod Incest i Danmark. Børn, der er blevet misbrugt, reagerer forskelligt. De kan blive alt fra udfarende til indadvendte, men de kan også blive meget kompetente børn. Der behøver altså ikke at være åbenlyse symptomer på, at et barn har været udsat for seksuelt misbrug. Den sociale arv I 2007 viste undersøgelser fra Anvendt Kommunal Forskning, at børn ofte krænker andre børn seksuelt på landets døgninstitutioner. Det skyldes blandt andet, at grænserne kan flyde hos børn, der selv er blevet krænket. Ligesom et af børnene i misbrugssagen fra Brønderslev har begået et seksuelt overgreb på et andet barn i skolen. - Når et barn gør sådan noget mod et andet barn, er det ikke bevidst ondskab. Barnet praktiserer bare den voksenseksualitet, det har lært hjemmefra, siger Kuno Sørensen. Børn er dog normalt gode til at aflæse og tilpasse sig normerne uden for hjemmet. Når et barn krænker et andet barn, kan det også ses som et råb om hjælp. Det er en ubevidst måde at fortælle omverdenen, hvad barnet selv bliver udsat for. Det kan nemlig både være svært og skræmmende at sætte ord på for et lille barn. Voksne, der misbruger børn seksuelt, er også selv ramt. I langt de fleste tilfælde er de selv blevet misbrugt i deres barndom. - Hvis børnene ikke får hjælp, kan de ende i de her incestfamilier som voksne. Dermed er den onde cirkel sluttet, siger Jette Lyager. Hun understreger dog, at størstedelen ikke ville udsætte andre for den samme smerte, som de selv er blevet udsat for, men indeni har de det svært. Skyld, skam og mangel på tillid til andre mennesker følger dem til voksenlivet. Kun hver femte får hjælp og kommer i behandling.