Men møderne holder ved og holder fast.

Gruppen tæller i dag Benthe Bundgaard, Carina Bauerfeld Krogh, Hanne Jensen, Christina Christensen og Anni Simoni.

De har forskellige baggrund, men deres veje krydsedes i mødregruppen.

- Vi klikkede så godt sammen og havde så meget til fælles, så de sidste år - selvom børnene var med - var det faktisk slet ikke for børnenes skyld, vi mødtes, smiler Anni.

- Det var et egoistisk behov, vi havde, og så tog vi da børnene med for syns skyld, tilføjer hun med glimt i øjet.

- Vi er meget forskellige, men vi klikker godt sammen, er gruppens medlemmer enige om.

Op- og nedture

Kvinderne har en intern fortrolighed, og har sammen skabt et fællesskab, hvor de føler sig trygge og drager omsorg for hinanden.

- Vi har været gennem mange ting sammen - både skilsmisser, sygdom, at miste forældre - jamen alt har vi været igennem sammen.

- Der er så mange ting, der ikke skal forklares, og det er skønt, siger Carina Bauerfeld Krogh.

- Og man kan faktisk slet ikke få lov til at stoppe, siger Benthe Bundgaard og fortæller, hvordan vennernes omsorg hurtigt nåede hende, da en ulykke ramte familien.

- Min datters far kørte galt, og jeg var rigtig ustabil i perioden lige efter. Jeg kunne ikke rigtig komme ud af huset. Så ringede Anni til mig en søndag morgen og sagde, at jeg skulle komme klokken 10 - uanset hvordan mit hår sad.

- De er da værd at være sammen med, de tøser, siger Benthe med anerkendelse i stemmen.

Mødrene har fulgt hinanden gennem 25 år, og de har fulgt hinanden fra sidelinjen i både op- og nedture. Og de er da også med til hinandens fester, når der skal fejres runde fødselsdage og andre mærkedage. Mændene er kommet med i fællesskabet - omend de er med på kvindernes betingelser.

- Vores mænd snakker godt sammen og har det skægt, når vi er sammen - og det er dejligt.

- Men de skal virkelig leve op til det, for at komme med igen, griner pigerne og ser tilbage på festlige julefrokoster og grillfester.

Navnet skifter

Første gang de mødtes, havde jordemoderen samlet 17 kvinder til fødselsforberedelse i klinikken lokaler i Stjernekrydset.

Da børnene kom til verden mødtes alle igen, én gang efter de havde født. Og her aftalte de nybagte mødre, at de skulle mødes privat.

Hele holdet med børn blev samlet hos Anni og Henrik Simoni, der dengang boede i Knudsgade.

- Børnene fyldte jo ikke så meget dengang, men der var lifte og barnevogn overalt i det bette hus, husker Anni.

Børnetræffene gik på skift hos mødrene, men hurtigt faldt de første fra. Gruppen skrumpede til en halv snes medlemmer - og siden faldt flere fra.

Mens mødrene havde orlov, mødtes de hver anden uge søndag formiddag til kaffe og rundstykker. Siden blev mødedagen flyttet til midt i ugen - og i dag mødes de onsdag hver sjette uge og spiser sammen.

- Da vores ”forhold” var nyt, var der mange flere med. Da tog vi også Landsoldaten på tøseaften - altså uden børn, mindes de.

Gruppen tæller i dag fem af mødrene fra dengang - og sådan har det været de sidste ti år.

- Vores børn er blevet 25 år i år, smiler de og tilføjer, at børnene vist nok var otte-ni år, da flere af dem meldte fra. Men mødrene holdt fast i netværket.

I begyndelsen hed fællesskab babyklub, siden børneklubben og børnetræf.

- Og nu er det østrogenklubben, er flere omkring bordet enige om,

- Jeg kalder det babylogen, jeg synes, det lyder pænere, griner Anni

- Vi kan kalde det østrogen-logen, lyder et kompromis. Ganske vist er der ikke enighed om navnet. Men der er enighed om at mødes. Og om at slippe snakken og de gode grin løs og hygge sig i hinandens selskab.

Plads til rollator

Bordet havde denne særlige aften fået sølv-look hjemme hos Benthe, og mødrene har skålet og ønsket hinanden tillykke med sølvbrylluppet. Og de er fast besluttet på at holde ved og holde ud, som i ethvert andet ægteskab.

- Vi har skålet på, at vi bliver ved. Vi stopper ikke, siger Benthe.

- Vi tager 25 år mere, men så skal Benthe have et større hus, for så er der ikke plads til fem rollatorer, griner de.

- Og til den tid kan børnene jo hente og bringe os, tilføjer Carina.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle undvære jer, siger Anni og får medhold bordet rundt.