Aalborg

Børnene laver selv ordensregler

AALBORG:"Næ, næ, næ, næ, næ - det må du ikke!" Sådan sang Jess Ingerslev og Tom McEwan for adskillige år siden i børneserien Omsen og Momsen om alle de ting, som børn ikke må. Det behøver ikke altid være de voksne. der bestemmer, hvordan børn skal opføre sig. Det kan børnene godt selv finde ud af, og i Mellervangskolens DUS-ordning har et børneråd selv defineret de regler, der skal gælde der. DUS'en har nemlig et børneråd, som har været med til at formulere reglerne. - Vi har en målsætning om, at børnene skal inddrages i demokratiet her, siger fællesleder Lars Sten Nielsen. Børnenes regler siger blandt andet, at man ikke må råbe, løbe, mobbe, slås i DUS'en. Og så skal man tale pænt til hinanden.