Børnene taber dansen om guldkalven

Den er tilpasset nutidens familiemønstre med dine børn, mine børn - og vores børn. Ægtefællerne bliver de store vindere. Ugifte samlevere arver stadig ikke en klink efter hinanden - med mindre de har skrevet testamente

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den nye arvelov giver ikke ugifte samlevende ret til at arve hinanden. Også i fremtiden skal de skrive testamente, hvis de vil sikre hinanden. Foto: Lars Hansen/Polfoto

Måske bliver der lidt flere opringninger fra børnene det kommende år. Lidt flere besøg på plejehjemmene. Måske bliver der ligefrem fred. Fred i familien. Men tag dig i agt, hvis det er dig, der ligger inde med millionerne - hvad enten de er gemt i madrassen eller i friværdien, for måske er al den pludseligt opståede venlighed lutter forstillelse. Måske handler det i virkeligheden om, at dine voksne børn og svigerbørn forsøger at få dit hjerte til at smelte, så de ikke mister alt for meget af den arv, de ellers havde udsigt til. Det kan nemlig meget nemt blive tilfældet. En ny arvelov er på trapperne, og den bliver, efter alt at dømme, vedtaget af et stort flertal i Folketinget inden sommerferien med virkning fra 1. januar 2008. Den nye lov laver om på mangt og meget, men en af de helt store nyskabelser er, at arveladeren - den, der efterlader sig arv - får langt større frihed til at disponere over sin formue, end det er tilfældet i den lov, der gælder i dag, og som stammer fra 1963, hvor vi stadig bekendte os til, at ægteskab og kernefamilie var en engangsforestilling, der varede hele livet. Større personlig frihed Loven har været længe undervejs. I seks år har Arvelovsudvalget under Justitsministeriet knoklet med at få paragrafferne tilpasset den tid, vi lever i. En tid hvor mor og far ikke nødvendigvis er sammen hele livet. En tid, hvor mange lever i skiftende forhold, og hvor det ikke er usædvanligt, at vi har mine børn og dine børn og vores børn. Men ikke kun det. Vi lever også i en tid, hvor vi ønsker stor personlig frihed. Vi moderne mennesker føler det formynderisk at blive dikteret, hvem der skal arve de midler, vi selv har skrabet sammen i vort ansigts sved - og hvor meget de enkelte familiemedlemmer hver især skal kunne muntre sig med, når vi ligger i graven. Under udarbejdelse af lovforslaget opererede man faktisk med, at arvelader skulle råde over 100 procent af det han eller hun efterlader - at man helt skulle slette begrebet “tvangsarv,” men det gik man bort fra, da man vejrede, at der ikke kunne skabes politisk flertal for at gå så langt. Men den nye arvelov er et stort skridt i retning af større selvbestemmelse, og de cirka 60.000 danskere, som hvert år afgår ved døden vil formentlig om et års tid - via testamente - kanalisere de cirka 100 milliarder kroner de tilsammen efterlader, nye steder hen. I dag er halvdelen af formuen tvangsarv. I fremtiden bliver tvangsarven reduceret til en fjerdedel - altså 25 procent af formuen. Det betyder, at arveladeren i et testamente selv kan bestemme, hvem der skal arve hele 75 procent af rovet - det kunne for eksempel være “Hundens ve og vel”, “Kanariefuglens fremme” - eller måske yndlingsdatteren og yndlingssvigersønnen, der så tit kommer forbi med en blomst og spørger, hvordan man har det. Loft på børnenes arv Men der er flere nyskabelser på vej med den nye arvelov. Groft sagt kan man sige, at ægtefæller bliver vindere, og børnene bliver tabere. I dag går 2/3 af tvangsarven til børnene og 1/3 til længst levende ægtefælle, men i fremtiden skal tvangsarven deles ligeligt mellem børn/børnene og den afdødes ægtefælle. Altså en større sum til den efterladte mand eller kone. Men der er mere “dårligt” nyt til børnene. I fremtiden kan man nemlig sætte loft på det beløb, børnene skal arve. Det bliver nu muligt at reducere hvert barns arv til højest en million kroner uanset størrelsen af den formue, man efterlader sig. Den lovændring er først og fremmest lavet for at lette generationsskifte af især små familieejede virksomheder og landbrug, fortæller Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech. Afspejler virkeligheden Fra højre til venstre i det politiske landskab er der opbakning til det forslag om ny arvelov, som Justitsminister Lene Espersen (K) fremlagde i Folketinget i begyndelsen af december måned, fremgår det af en rundringning, som Dagbladenes Bureau har foretaget til en række politiske retsordførere: “Et kvantespring” - kalder socialdemokraternes Lissa Mathiassen den kommende arvelov: - Vi mennesker opfører os jo som om, vi aldrig skal dø, siger hun, og vi glemmer at sikre hinanden. Det fungerer fint, når man lever i en traditionel familie, hvor mor og far er gift og kun har børn med hinanden, men i dag er det jo helt normalt, at man har børn med flere forskellige, og det tager den nuværende arvelov slet ikke hensyn til. Det er kommet bag på mange i årenes løb. Endelig får vi en arvelov, der afspejler virkelighedens verden, lyder det fra socialdemokraternes ordfører på området. Voksne børn SF’s retsordfører Anne Baastrup er også begejstret for den nye lov, og hun er især tilfreds med, at børnenes tvangsarv bliver nedsat: - Vi bliver meget ældre i dag, end tidligere generationer gjorde. Mange børn er i fyrrene og halvtredserne, når de arver, og i den alder har forældrene ingen forsørgelsespligt. Voksne børn må klare sig selv økonomisk. De skal ikke indrette tilværelsen efter forventet arv. Men den største gevinst i den nye arvelov er, mener Anne Baastrup (SF), at, den længstlevende ægtefælle nu får større mulighed for at opretholde tilværelsen på en ordentlig måde - blandt andet fordi eventuelle børn fra tidligere forhold ikke har krav på så mange penge, som de har i dag. Et eksempel kunne være en kvinde, som bor i et hus med sin mand og deres to børn. Manden afgår ved døden og ind på scenen kommer tre børn fra tidligere forhold. De skal nu have deres fædrene arv, og det kan meget nemt ruinere den efterladte hustru, som må gå fra hus og hjem. Når den nye arvelov træder i kraft bliver sådan en kvinde bedre stillet, for børnenes tvangsarv bliver mindre end i dag - ligesom der bliver mulighed for at vente med at udbetale stedbørnene deres arv i op til fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fem år, hvis der er behov for det. Den lov er især møntet på efterladte ægtefæller med mindreårige børn, som man gerne vil give en fair chance for at indrette sig på den nye tilværelse som eneforsørger. Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech, som har blåstemplet forslaget til ny arvelov, før det gik videre til Folketinget, fortæller, at det der tæller mest for hende og Venstre er, at tvangsarven reduceres - at arveladeren nu får større råderet over sin formue. Ugifte har ingen ret De cirka 300.000 par, som lever sammen uden at være gift skal være ekstra opmærksomme på den ny arvelov, understreger Anja Cordes, der er advokat og formand for Danske Familieadvokater. I medierne har der nemlig verseret en del rygter om, at ugifte samlevende nu automatisk kommer til at arve hinanden. Det var da også, hvad Arvelovsudvalget lagde op til i betænkningen, men det har man droppet i det endelige forslag. - Selv om man har boet sammen i tyve år og har fælles børn, så arver man stadig intet efter hinanden, og det bør Justitsministeriet kommunikere meget klart ud til borgerne, så ugifte samlevende ikke går rundt og tror, at de nu automatisk arver hinanden, for det er ikke tilfældet, oplyser Anja Cordes. Men næsten alt kan lade sig gøre, det kræver bare at man griber aktivt ind og får skrevet testamente. Den nye arvelov giver faktisk ugifte samlevende flere muligheder, end de har i dag. De kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, så de vil kunne arve hinanden som var de ægtefæller med særeje. Men man skal have vist, at man mener det alvorligt. Loven kræver nemlig, at man har boet sammen i mindst to år på samme adresse.