Børnenes høstauktion lørdag

EMNER 21. september 2007 06:00

HURUP: På lørdag er der høstgudstjeneste for alle børn - gerne med forældre eller bedsteforældre - i Hurup kirke. Børnene opfordres til at medbringe frugt og grønt fra haven, blomster eller brød bagt derhjemme. Efter gudstjenesten sælges alt for at skaffe penge til Danmissionens børnarbejde i Afrika og Indien. - Auktionen plejer at være en festlig oplevelse efter gudstjenesten i kirken, siger provst Jens F. Munksgaard, Hurup. Gudstjenesten begynder med, at børnene går ind i procession og lægger deres gaver foran alteret. Søndag formiddag er der traditionel høstgudstjeneste i kirken.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...