Pædofili

Børnenes tarv afgørende

MISBRUG Et mishandlet barn er ét for mange. Den ulykkelige sag fra Sønderjylland, hvor en 10-årig pige med faderens billigelse, måske endda aktive deltagelse, er blevet misbrugt af en stribe mænd, har øget fokus overalt, og kommunerne får i dag stadigt flere henvendelser fra bekymrede borgere, der mistænker en nabo eller anden person for misbrug eller mishandling af børn. Den skærpede opmærksomhed er et gode. Det kan forhåbentlig redde mange børn fra en mistrøstig opvækst hos forældre, der ikke magter deres ansvar - i nogle tilfælde ved at hjælpe hele familien, i andre tilfælde ved at sikre børnene mod deres forældre. Helt centralt i enhver af disse ulykkelige sager - og det er de alle - må stå barnets tarv. Forældrenes tarv er også vigtig, men børnene må ubetinget have første prioritet, for de ikke kan selv vælge fra. Det gælder om at sikre mulighed for en tryg barndom, og det kan i nogle tilfælde kun ske, hvis børnene slipper for deres forældre. Tvangsfjernelse er et meget barsk indgreb, men nogle gange er det mere barsk at lade være. Det øgede antal henvendelser stiller store krav til de personer, der skal behandle dem. På den ene side er det afgørende at gribe hurtigt ind, hvis misbrug eller mishandling er under opsejling eller allerede foregår - på den anden side er fejlagtig mistanke om noget sådant et af de værste brændemærker, et menneske kan få på sig. Skrækeksemplet er sagen fra Roum, hvor en hel landsby grundløst blev udstillet og for nogles vedkommende endog dømt for sexmisbrug. Det viste sig, at det meste foregik i hovedet på behandlere, hvis fantasi løb amok. I andre eksempler er påstande om misbrug af børn blevet brugt til chikane i opløste parforhold, for kan man først få tvivlen sået, vil mange tænke, at der nok er noget om det - uanset, at det drejer sig om rene opfindelser. I den konkrete sag fra Sønderjylland er der ikke meget at glæde sig over. Det skulle da lige være, at Vestre Landsret har skærpet dommene ganske betydeligt og dermed lagt op til en langt hårdere linje i sager om grove sex-overgreb på børn. Det kan ikke hele de sår på sjælen, børnene får, men det signalerer tydeligt samfundets holdning til den slags forbrydere.