Børnenes uge i Skagen

Næste uge byder på maseer af aktiviteter for de små

SKAGEN:Børnene er i højsædet i Skagen i næste uge. Børnekulturfestivalen, som indledes mandag og som sluttes lørdag ved et stort arrangement på Viggo Hansens Plads. De øvrige dage i ugen er aktiviterne spredt en del mere, idet både rådhuspladsen, havnen og Skagen by- og Egnsmuseum da også er i brug. På rådhuspladsen er der blandt andet reblslagning, fremstilling af et stort maleri, fremstilling af kogledyr, lyngbuketter og hybenkranse, sansebane, opbygning af et stort relief og fremstilling af gipsafstøbninger. Det er børn fra daginstitutioner og skolefritidsordninger, der står for nogle af aktiviteterne. På by- og egnsmuseet er der papirklip, maling af sten og æskefremstilling, og på havnen kan man mandag, tirsdag og fredag komme på tur med museumskutteren "Hansa", og man kan onsdag og torsdag besøge børnekulturskibet "Brita Leth," som kommer med lasten fyldt med blandt andet sørøvermusik, gøgl, trylleri, en ægte skibsheks, med en "ny" H. C. Andersen, kaptajn Gråskæg, en sørøverprinsesse, som giver teaterforestillinger, og piraten Frode. På Viggo Hansens Plads opbygges der i løbet af en ugen en moderne, mobil legeplads. Det er kursister fra produktionsskolen - Den lile Erhvervsskole, der fremstiller legepladsen. Produktionsskolen har også taget initiativ til, at der i løbet af ugen kan færdiggøres en halvanden meter lang og en halv meter høj skulptur på pladsen. Skulpturen skal ende med at blive en hund som, efter H. C. Andersens eventyr "Fyrtøjet", har øjne så store som the-kopper. På produktionsskolen har kursisterne været i gang med forberedelserne, og der er fremstillet en 100 kilo tung "indmad" bestående af flamingo, hønsenet og fiberbeton. Der er også lavet dynger af farvede mosaikstumper. Det er så tanken, at de mange børn, som kommer på pladsen, i løbet af ugen skal lime stumperne på hunden, så den bliver rigtig farvestrålende og ægte eventyrlig. Det er planen, at skulpturen på den sidste dag, lørdag, skal sælges på auktion, og indtægten fra salget skal indgå i startkapitalen til en ny børnekulturfestival i 2004.