Børneporno i ny politi-database

EMNER 11. oktober 2006 06:00

KØBENHAVN: Tusindvis af billeder af seksuelt udnyttede børn florerer rundt i cyberspace verden over. Nu forsøger Interpol at samle alle billederne i en database for nemmere at kunne identificere de misbrugte børn. Allerede nu indeholder basen 200.000 sexbilleder af cirka 20.000 forskellige børn. Men kun lidt over 500 børn er blevet identificeret. Ud af de 500 børn er ni danske. Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen, synes, at det er på tide, at det internationale samarbejde opprioriteres. - Nu kan vi få et overblik over de børn og unge, som misbruges på de ulovlige billeder. Men det kræver, at de enkelte landes politistationer får undersøgt, om der er taget billeder af det misbrugte barn, og om de findes i Interpols database, siger han. Databasen betyder, at politiet skal udføre en form for omvendt efterforskning, fordi i stedet for at lede efter gerningsmanden, skal de lede efter ofret. Rigspolitiets Nationale it-Efterforskningscenter ser databasen som et rigtig godt efterforskningsredskab./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...