Børnepasning

Børnesang fyldte Krotorv

Der var sort af mennesker på Krotorvet i Fjerritslev, da fem børnehaver fra lokalområdet var samlet for at synge børnesange.

Børn og pædagoger fra fem børnehaver sang på Krotorvet i Fjerritslev. Foto: Erik Sahl

Børn og pædagoger fra fem børnehaver sang på Krotorvet i Fjerritslev. Foto: Erik Sahl

Forældre og bedsteforældre - mange med kamera og videooptagere - skulle lige se den lille være med i den fælles optræden. - Det er første gang, vi her i Fjerritslevområdet er med i den årlige Syng Sammen-dag, som BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening) arrangerer i samarbejde med DR. Vi har øvet hver for sig hjemme i vore egne lokaliteter, fortæller pædagog Dorthe Godiksen fra Børnehaven Solstrålen i Trekroner. De øvrige børnehaver, der deltog i sangdagen, var Storkereden i Klim og Fjerritslev-børnehaverne Gl. Dalhøi, Grøftekanten og Skovhuset. De mange børn og deres pædagoger lagde ud med "Lille Peter Edderkop" fulgt af "Mariehønen Evigglad", "Jeg ved en lærkerede" og sluttede med "Jeg gik mig over sø og land". Efter sangpræstationerne var der sponseret juice og friskbagte boller til børnene.