Børnespil til ønskelisten

Med kyndig assistance fra vort faste panel af overdommere på fire, syv og 10 år har vi klikket os gennem et bjerg af børnespil

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

*FOTO2 - (legomand m. lyssværd - PLACERES VED ¿lego starwars¿ - INGEN BILLEDTEKST) *

LEGO Star Wars: Hele sagaen # # # # # ¤ (PS3, Xbox 360 m.fl.), 6-14 år, 459 kr. kortlink.dk/4gmr { Stjernekrigen udsat for legoklodser... Ideen er bedre, end den lyder, for den giver mulighed for masser af drabelig action - uden antydning af vold. Lego-figurer bløder jo ikke, når man hakker dem ned med sit lyssværd. De går bare i mindre stykker med en herligt raslende lyd. Denne udgivelse samler seriens to foregående spil og tilføjer lidt ekstra figurer og baner. Samt ikke mindst muligheden for at spille to på samme tid, også via nettet. Grafikken er pudset lidt af, men i sagens natur er den stadig meget kantet. Lyden byder på storslået musik og de helt rigtige effekter fra filmene. Spillet former sig som et klassisk platformspil med indlagte skydescener. Det er for nemt for voksne, men målgruppen kan se frem til flere ugers underholdning, hvor spillet bliver ved med at åbne sig i nye retninger, jo mere man udforsker det. Pixeline: Magi i Pixieland # # # # ¤ ¤ (Pc/Mac), 5-10 år, 299 kr. kortlink.dk/4gk5 { Årets Pixelinespil bringer os tilbage til Pixieland, hvor en grisk handelsrejsende har stjålet landets magi. Du skal samle skatte til hans tyvagtige ravn - og samtidig skrabe penge sammen til skurken, der i sin butik sælger møbler og andre ting, der kan pynte i Pixelines hus. Besynderlig morale, at man skal løse problemerne ved at give skurkene, hvad de forlanger! Spilmæssigt virker udgivelsen knap så ambitiøs som forgængeren. Fra en statisk hovedmenu vælger du mellem en række små puslerier og actionspil, hvor du med mus og piletaster får Pixeline til at hoppe rundt som spøgelse, dykke efter perler som havfrue osv. En del opgaver har indbygget tidsfrist og bliver derfor mere hektiske, end nogle børn bryder sig om. Men her er også lyspunkter - f.eks. et kreativt malerværksted, hvor man kan tegne mønstre, der kan bruges som tapet i huset. Pixeline er som altid sød og frisk, grafikken er holdt i den kendte, glade tegneseriestil, og de små aktiviteter ledsages af fine sange, der som en fin bonus medfølger på lyd-cd. Playground # # ¤ ¤ ¤ ¤ (Nintendo DS), 10-12 år 329 kr. - kortlink.dk/4gnk { Det er muligvis en god ide at sætte klassiske børnelege på spil, men ikke når det gøres som her. Alene den engelske tekst vil få mange til at stå af. De går ikke glip af det store, for legene er ikke nær så sjove som den ægte vare. I hinkeruderne skal man f.eks. bare huske og gentage enkle musiksekvenser. Det er alt for let, og da vi rundede 100 sekvenser, måtte vi tabe med vilje for at komme videre. Dødbold, basketball og fodbold skuffer også fælt, og muligheden for at samle klistermærker ligner et halvhjertet forsøg på at give det hele et samlende formål. Nogle af spillene kunne sikkert være sjove i trådløs dyst med andre, men det kræver, at begge parter køber spillet. Og det er næppe sandsynligt. Agent Hugo: Lemon Twist # # # # ¤ ¤ (Pc, PS2, Wii), 5-12 år, Fra 299 kr. - kortlink.dk/4gk6 { Hugo blev kendt som telefon-styret skærmtrold i ¿Eleva2eren¿, og siden har han med vekslende held huseret i flere computerspil. Lemon Twist er det hidtil bedste, fordi det kombinerer den enkle grafik med intuitiv styring og flere opfindsomme indfald. Plottet er en klassisk 007-historie om den gale doktor Hypno, der truer med at hjernevaske alverden med sine hypnosestråler. Doktoren holder til på en sydhavsø, hvor han har hypnotiseret de lokale dyr og indbyggere. Så Hugo skal bruge alle sine evner for at fange skurken. Spillet er klassisk 3D-action, og selv om banedesignet er langt fra Mario-niveau, kan man ikke lade være med at smile af de skøre figurer og Hugos afvæbnende bemærkninger. Det giver ekstra variation, når Hugo spænder en propel på ryggen eller tager plads i en roterende kugle. Pc-udgavens tastaturstyring kræver tilvænning, men det er da bedre end telefontasterne. Disney Princess # # # # # ¤ (Pc, PS2, Wii), 5-10 år, Fra 199 kr. - kortlink.dk/4gk7 { Kender du monstro en pige, der drømmer om at møde Ariel, Snehvide og de andre Disney-prinsesser? Her går drømmen i opfyldelse. Hos Askepot er farverne blevet væk, men du kan trylle dem tilbage med din tryllestav. I Ariels undersøiske rige er havfruesangen forstummet, og igen er det op til dig at trylle den tilbage. Snehvide og Jasmin har også brug for din hjælp. Hver af de fire prinsesseverdener har tre kapitler, der former sig som en serie minispil. Vist er det primitivt at styre en kurv frem og tilbage for at gribe faldende dimser, men de enkle opgaver får mening, fordi de fermt flettes ind i den eventyrlige fortælling. Målgruppen vil elske muligheden for at spille med en veninde - og designe deres egen spilfigur med den helt rigtige frisure, øjenfarve, kjole osv. Grafik, musik og det danske stemmeskuespil hæver oplevelsen betydeligt. Bemærk dog at Wii-udgaven, modsat de to andre versioner, ikke er versioneret til dansk. Peter Pedal # # # ¤ ¤ ¤ (PS2), 5-10 år, 299 kr. kortlink.dk/4gkd { Alle elsker Peter Pedal, så det er jo en god start, at spillet ligner billedbøgerne. Den nydelige grafik og det habile stemmeskuespil ligger også fint i tråd med sidste års biograffilm, selv om man tydeligt ser forskellen mellem spilgrafikken og de indlagte filmklip. Du styrer Peter fra junglen til storbyen, og fra første færd er der en basal fryd ved at springe, glide og svinge sig gennem de svimlende baner. Undervejs skal du samle bananer og undersøge de ting, du finder. På den måde samler du point, der kan omsættes til souvenirs i museumsbutikken. Kombinationen af højt tempo og simpel styring skaber en lovlig ujævn sværhedsgrad. Her er for mange ensformige stræk, og de indlagte minispil er ikke meget ved. Peter Pedal havde fortjent et mere opfindsomt og afvekslende spil. Pixeline Skolehjælp (serie) # # # # ¤ ¤ (Pc/Mac), 6-9 år, 128 kr. kortlink.dk/4gn8 { Der er kommet fire nye titler i Pixelines skolehjælp-serie, der henvender sig til børn fra nulte til tredje klasse. I ¿Lær at læse¿ dykker du ned i magiske bøger for at lære om bogstavlyde, rim, stavelser og sætninger. I ¿Lær om kroppen¿ leger du dig til viden om kredsløb, fordøjelse, sanserne og hjernen. ¿Lær om dyr¿ er udformet som en quiz med op til tre deltagere, der kan vælge hver sin sværhedsgrad. Dette er børnenes favorit. Farmand foretrækker ¿Lær om geografi¿, hvor Pixeline flyver over landet i sin luftballon - på jagt efter lillebror. Undervejs fortæller hun en masse om vore byer, kulturseværdigheder, farvande, øer og dialekter. Det er den sjoveste - og måske også den mest tiltrængte - titel i serien. De fleste skolehjælp-programmer kan gennemføres på en times tid, for de har færre aktiviteter end de ¿almindelige¿ Pixeline-spil. Men prisen er også under det halve, og så passer pengene. Buzz! Junior Monster Rumble # # # # ¤ ¤ (PS2), 5-12 år, 488 kr. (m. buzzere) kortlink.dk/4gmd { Sættet med ¿buzzere¿ - fire kontrolenheder med hver fem knapper - blev skabt til quiz-spil, men den simple styring egner sig også til andre selskabsspil. Som nu Monster Rumble hvor op til fire deltagere tager kontrol over hver sit spøjse monster, som ved spillets begyndelse kan udstyres med et passende antal ben, øjne, arme osv. Grafikken er urkomisk med mange sjove animationer. De bizarre skabninger gelejdes gennem en serie minispil, der tester deltagernes reaktionsevne, timing og kølige overblik. For eksempel skal du spille golf, skyde monstre og ræse om kap gennem kloakken. Spillenes formål og styring er indlysende ved første øjekast, så alle kan være med. Den basale glæde ved at konkurrere gør spillet sjovt for både små og store - om end helst i mindre doser. Ratatouille # # ¤ ¤ ¤ ¤ (PS2, PS3, Xbox 360, Wii, DS m.fl.), 6-10 år, Fra 279 kr. - kortlink.dk/4gkg { Selv om moderne tegnefilm ligner computerspil, fungerer de ikke nødvendigvis særlig godt som sådan. Ratatouille er en filmperle, men det tilhørende spil er et trættende rotteræs. Man render, hopper og klatrer gennem banerne for at samle de dimser, der skal bruges for at komme videre til næste bane, som byder på mere af det samme. Det kunne såmænd være godt nok, hvis styringen var præcis, og hvis banerne var intelligent designet, men det kniber på begge fronter. Spillet er skiftevis fornærmende let og frustrerende svært, fordi spring skal udføres med en hysterisk præcision, der ikke hører hjemme i et børnespil. Lomme-udgaven til Nintendo DS har færrest klip fra filmen - men er alligevel den mest vellykkede, fordi den fint udnytter DS¿ens mikrofon og trykfølsomme skærm. I et af minispillene skal man f.eks. puste på maden, når den bliver for varm. Wii-udgaven har lidt af det samme, så den får en stjerne eller halvanden ekstra. Pixeline i Pixieland # # # ¤ ¤ ¤ (Game Boy Advance), 5-8 år, 278 kr. kortlink.dk/4gk5 { Sidste års store Pixeline-spil er netop udkommet i lommeformat til Nintendos Game Boy Advance. Grafikken er klar og kulørt i den vante tegneseriestil, og vi har faktisk aldrig hørt et GBA-spil med så megen tale. Til gengæld må vi undvære sangene, men den muntre instrumental-musik klæder spillet godt. Som i pc-versionen styrer du Pixeline rundt i gnomernes og feernes landsby for at finde de ting, der mangler til den store fest. De ti minispil er ikke nær så omfattende som på pc¿en, men de fleste er sjove nok. Man skal blandt andet spille vendespil, 4-på-stribe, fange fisk og sortere tal og bogstaver. Ellers er fokus mere på leg end læring. Man bliver hurtigt færdig med det hele, og vi savner pc-udgavens kreative islæt. Men det er nu alligevel lykkedes at proppe overraskende meget Pixeline ned i den gamle Game Boy.