Lægevidenskab

Børneterapeuter har sprøjtende travlt

Stor stigning i småbørn med behov for fysio- og ergoterapi

På sygehuset hjælper man også børn, der har brug for fysio- eller ergoterapi. Men det kommunale tilbud i Aalborg oplever fortsat mange, som døjer med følgerne af en kompliceret eller for tidlig fødsel.Arkivfoto

På sygehuset hjælper man også børn, der har brug for fysio- eller ergoterapi. Men det kommunale tilbud i Aalborg oplever fortsat mange, som døjer med følgerne af en kompliceret eller for tidlig fødsel.Arkivfoto

AALBORG:Selvom Aalborg Kommunes tilbud om fysio- og ergoterapi til børn mellem 0 og fem år reduceres, har terapeuterne fortsat mere end nok at se til. I 2005 steg antallet af børn mellem 0 og 18 måneder nemlig med 49 procent. - Vi har stadig en meget stor akut-gruppe af helt små børn, og derfor har vi desværre været nødt til at sætte mange andre på venteliste, forklarer leder af kommunens fysio- og ergoterapi Birgit Meier. Hun oplever blandt andet en stigende gruppe af børn, som har brug for hjælp til at komme over de usynlige følger af en kompliceret eller for tidlig fødsel. For det er ikke altid problemerne viser sig, inden barnet udskrives fra sygehuset. - Men vi ser også en del børn, som har problemer med deres sanseapparat, fortsætter Birgit Meier. - Det kan for eksempel være børn, der reagerer på for mange sanseindtryk ved at græde meget, forklarer hun. Behandler også Fysio- og ergoterapeuterne kan både undersøge og behandle børn. Og de tager også ud til forældre eller dagplejere, som har brug for et godt råd og følger op på indsatsen. - Hvis ikke man sætter ind på et tidligt tidspunkt kan det let blive et problem, som påvirker barnets trivsel i hverdagen, fortæller Birgit Meier. Hun modtager typisk børn, som henvises af sundhedsplejersker, pædagoger eller ansatte i kommunens dagplejer. Og udover de nævnte grupper er der i dag langt flere, som har problemer med deres motorik. - Vi lærer jo forældrene, at de skal lægge deres barn på ryggen, når det skal sove. Men mange glemmer desværre, at barnet også bør ligge på maven, når det er vågent, for at træne motorikken - og kun sidde i autostol og lignende, når det er nødvendigt, forklarer hun. Ifølge Birgit Meier bliver konsekvenserne af nedskæringen blandt andet, at flere af de lidt større børn ikke får den hjælp, de har brug for, før de skal starte i skole. Og det rammer især børn med motoriske og sansemæssige problemer, ADHD og andre former for opmærksomheds- og koncentrations-forstyrrelser, som påvirker evnen til indlæring. - Det er jo en konsekvens af harmoniseringen i forhold til Nibe, Hals og Sejlflod. Men ventelisten og det stigende antal børn mellem 0 og 18 måneder, har selvfølgelig også spillet ind, indrømmer hun. Mere kørsel Siden årsskiftet betjener fysio- og ergoterapeuterne i Aalborg i princippet 30.000 flere, og det giver også mere kørsel, når de skal besøge folk. - Men vi lægger fortsat stor vægt på, at det er en del af vores tilbud, siger Birgit Meier. - Det betyder jo ofte meget, at man ser og oplever børnene i deres nærmiljø. Og - i modsætning til de private terapeuter, som mange fremover vil være henvist til - har vi som kommunalt ansatte et stort tværfagligt samarbejde med forældre, pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker og andre, som betyder, at vi kan yde en helhedsorienteret indsats i og sammen med barnets nære omgivelser, slutter hun.