EMNER

Børns leg årsag til halmbrand

Nordjyllands Politi har opklaret en brand, der tirsdag klokken 13.25 opstod i en halmlade på Storgårdsvej 4 i Sdr. Saltum. Tre børn på 8, 9 og 10 år har over for politiet forklaret, at de legede med ild.

Børnene havde en hule i halmladen. De havde lavet nogle papirkugler, som de satte ild til med en lighter. En af papirkuglerne kom for tæt på noget halm, der blev antændt.. Alle 15-20 bigballer udbrændte sammen med stålbueladen. Det er lærer Christian Ibsen fra Brønderslev, der ejer bygningerne.