Børsens mindste kom stærkt igen

Især de nordjyske banker leverede rekordafkast til aktionærerne

AALBORG:Med enkelte undtagelser blev 2003 et ualmindeligt godt år for hovedparten af de børsnoterede nordjyske selskaber. For to år siden lå selskaberne i smallcap-indekset, som omfatter de mindst handlede aktier på børsen og dermed også den børsnoterede del af det nordjyske erhvervsliv, kursmæssigt langt efter de 20 største aktier i KFX-indekset. Men det forhold blev der kraftigt vendt op og ned på i 2003. Af flere årsager har de mindre aktier bedre end de store fået del i det generelle opsving på aktiemarkedet. - Smallcap-virksomhederne har klaret sig godt i en periode, hvor de store selskaber har klaret sig mindre godt, og derfor er den prisforskel, der eksisterede tidligere, blevet lukket gevaldigt, siger Peter Møller, aktiechef i Spar Nord Bank, der som det eneste nordjyske selskab rager op i midtcap-indekset på Københavns Fondsbørs. Og det er ikke mindst de fire børsnoterede nordjyske banker, der har gjort det godt, og det er der et par forklaringer på. Når Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, Egnsbank Han Herred og Spar Nord Bank først i det nye år aflægger regnskaber vil de alle kunne berette om en ekstraordinær indtægt fra bankernes salg af Totalkredit til Nykredit. 3,5 mia. ekstra på totalkredit - Totalkredit blev solgt for ca. 3,5 mia. kr. over den bogførte værdi, og det er en væsentlig forklaring på, at bankindekset er steget 70 procent, siger han. Af andre forklaringer nævner han, at de lokale banker har taget markedsandele fra de landsdækkende banker, at de har opnået en god forrentning af egnkapitalen og at de ved årets begyndelse var lavt prissat. - Samtidig spiller det ind, at der er en vedvarende efterspørgsel på bankaktierne i kraft af kundernes køb af aktier. De regionale banker bliver i stadig højere grad kundeejede, og da der i mange år ikke er kommet flere aktier på markedet, er det med til at presse kursen på aktien op, siger han. Den store pose penge fra totalkredit-salget vil ifølge aktiechefen blive afspejlet i bankernes forretningsstrategi i de kommende år. - Der er væere muligheder. Nogle bankchefer vil måske føle de mange penge brænde i lokkerne og være fristet til mere risikable arrangementer, men derudover kan det handle om oprettelse af flere filialer, lavere rente på udlån og flere penge ud til aktionærerne i form af enten højere udbygge eller tilbagekøb af egne aktier, siger Peter Møller, som dog tvivler på det sidste - netop fordi, der er så få frie aktier i handlen, at det vil presse kursen uforholdsmæssigt højt op. Med hensyn til lavere rente på udlån påpeger han det faktum, at bankerne i øjeblikket på udlånssiden er under hård konkurrence i kraft af realkreditinstitutternes afdragesfrie lån samt flex-lånene. Strategiskifte hos Nowaco Bankerne er ikke alene om at have gjort det godt. Også en handelsvirksomhed som Nowaco har belønnet aktionærerne - ikke mindst i kraft af høj udbyttebetaling. - Nowaco har ændret strategi fra at være meget orienteret mod vækst til at koncentrere sig om sine kerneforretninger. Ekspansionen kostede rigtig mange penge, og derfor har den nye strategi forbedret indtjeningen betydeligt, og det er altså kommet aktionærerne til gavn, siger Peter Møller, der påpeger, at selskabet med 46 kr. pr. aktie udbetalte mere i udbytte, end det tjente i det seneste regnskabsår. - Efter en periode med kraftig ekspansion kan det være fornuftigt at give aktionærerne et pusterum, tilføjer han. Også handelsselskaber som Sanistål og Hedegaard - sidstnævnte er også involveret i produktion - har som det fremgår af vedstående skema givet et højt afkast til aktionærerne. Saniståls aktie er således steget med godt 50 procent. Helt til tops på listen er Dantax i kraft af mere end en fordobling af aktiekursen, men her gælder ifølge aktiechefen det særlige forhold, at kun et lille del af aktierne er i fri handel, og at aktiekursen derfor er meget påvirkelig af relativt få handler. Trykkerikoncernen Color Print er et af de selskaber, der ikke har nydt godt af smallcap-selskabernes aktiefest. Trods stabilitet i indtjeningen på ca. en snes mio. kr. årligt er aktiekursen stort set uændret over året. - Color Print er et af de selskaber, der i kraft af stigende indtjening meget vel kan udvikle sig bedre end de øvrige smalcap-selskaber. Efter overstået indkøring af ny trykkekapacitet står virksomheden godt rustet til vækst i de kommende år, ikke mindst i tilfælde af øget efterspørgsel, siger han. AaB: Tro, håb og kærlighed Heller ikke sportsklubben AaB har brilleret på fondsbørsen, faktisk er kursen en smule lavere end for et år siden, og det understreger, at fodboldaktier hidtil ikke har været værd at sætte penge i. - Sportsaktier har mere end indtjening handlet om tro, håb og kærlighed, men nu forsøger klubben efter en kapitaltilførsel på 30 mio. kr. at ændre strategien til at omfatte andre forretningsområder for derved at øge indtjeningen. Udover ishockey og håndbold, der kan give synergieffekter i forhold til sponsorer, handler det om et event- og marketingsselskab, siger Peter Møller, der understreger, at man ikke må glemme, at klubben har ét stærkt kort på hånden, nemlig AaB-navnet. - Det hører til et af de stærkeste brands i landet, og rigtig udnyttet er den slags penge være. Men endnu må aktionærerne vente på af få dokumenteret selskabets evne til at tjene penge, siger han med henvisning til sidste års kanonunderskud og årets forventede nul-resultat. Blandt bundskraberne på listen hører RTX Telecom og TK Development med sidstnævnte på den absolutte bundplads. - Som udviklingsselskab er RTX meget konjunkturfølsomt. Selskabet blev da også særdeles hårdt ramt, da investeringerne i teleindustrien svigtede og i lighed med det netop afsluttede regnskabsår forventer virksomheden et negativt resultat i næste regnskabsår, siger aktiechefen, der dog tilføjer, at den egenkapital på ca. 300 mio. kr., som selskabet hentede ved sin børsintroduktion, fortsat er intakt. Horribelt år for TK TK Development er anderledes i knibe. Ganske vist er egenkapitalen på mere end en mia. kr., men gælden overstiger fire mia. kr., og for nylig måtte udviklingsselskabet på grund af manglende likviditet låne til at betale renter på et obligationslån. - Konjunkturerne vendte på et tidspunkt, hvor TK havde fuld fart på toget og en meget høj gearing af egenkapitalen, og derfor er man likviditetsmæssigt meget presset i dag, hvor det er svært at udleje og dermed få solgt selskabets igangværende projekter. Og ethvert projekt, der sælges under den bogførte værdi, æder af egenkaptalen, siger Peter Møller. Han ser det derfor som et must for udviklingskoncernen, at den får tilført ny kaptal, så behovet for fri likviditet ikke tvinger den til at sælge projekter i utide. - Selskabet har brug for at kunne afvente mere fornuftige priser på sine projekter, hvilket ikke er utænkeligt indenfor relativt kort tid. Der er positive tendenser at spore på markedet, bl.a. på det polske, som er meget stort for firmaet, og landets snarlige EU-medlemsskab er yderligere et positivt signal. Ifølge aktiechefen stiller den nuværende likviditetskrise desuden selskabet i den vanskelige situation, at det ikke er i stand til at finansiere nye projekter. - TKs situation understreger det gamle ord om, at det er dyrt at være fattig. Derfor må man håbe for selskabet, at de igangværende forhandlinger med eksterne investorer bærer frugt, så man kan deltage i et kommende opsving, siger aktiechefen, som vurderer, at et sådant ligger lige forude: Alt på plads til opsving - De europæiske virksomheder har de seneste år gennemført massive reduktioner af omkostningerne, og vi ser markeant bedre regnskabstal og en likviditet, der er betragtelig forbedret. Derfor vil vi se et stigende antal opkøb af konkurrenter, stigende investeringslyst samt stigende udbyttebetalinger til aktionærerne, siger Peter Møller, der dog understreger, at der aktiemarkedets med det nuværende kursniveau delvist har taget højde for den udvikling. Forudsigelsen om et økonomisk opsving underbygges af, at den amerikanske økonomi har fået tilført historiens største vækststimuli i kraft af 11 rentesænkninger, store skattelettelser og en dollar, som har fået lov til at flyde, hvilket har øget den amerikanske konkurrenceevne. Bl.a. på bekostning af de store europæiske virksomheder, hvilket har bidraget til KFX-indeksets svage udvikling. - Med mindre den amerikanske dollar helt kollapser, fordi USAs forbrugsvækst sker for lånte penge, og investorerne mister tiltroen til, at landet kan betale sin gæld tllbage, er der alt i alt lagt op til fortsat vækst på aktiemarkedet, siger Peter Møller, der for det kommende år forventer moderat stigende aktiekurser. - Formentlig fem-otte procent og primært i første halve år, siger han.