AaB

Børsting kæmper for pladsen

Kantspilleren et af få lyspunkter i testkamp

Frederik Børsting kan godt se sig selv i AaB' startopstilling. Arkivfoto: Lars Pauli

Frederik Børsting kan godt se sig selv i AaB' startopstilling. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Kantspilleren Frederik Børsting stod nærmest for det eneste lyspunkt, da AaB onsdag tabte med hele 5-1 til norske Viking Stavanger i en testkamp på kunstbanen på AaB’s anlæg.

Han scorede nemlig AaB’s mål på et flot skud på oplæg fra Pavol Safranko.

Han mistede ellers sin plads i startopstillingen på førsteholdet hos AaB, da Edison Flores kom tilbage fra en skade.

- Man må jo sige, at det er svært for træneren ikke at vælge de samme 11, når de spiller så godt, som de gjorde imod Randers. Flores har været god, og Yann (Rolim, red.) spiller pissegodt i øjeblikket. Men jeg skal bruge foråret på at komme lidt med igen og få nogle flere starter. Både Flores, Yann og Kusk er rigtigt gode tekniske, og det er der, jeg halter i forhold til dem, men jeg har en større løbekapacitet og løber også mere dybt, så jeg kan sagtens se mig selv spille sammen med to af de andre, siger han.

AaB fik kæmpet sig med i medaljeslutspillet, hvor der dog er langt op til de placeringer, der giver europæisk deltagelse.

- Skal jeg vælge en, så vil jeg rigtig gerne drille FC Midtjylland. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men vi vil gerne drille dem alle sammen. Det er fint, at vi kom med i topseks, men nu skal vi også bevise, hvorfor vi kom med, siger offensivspilleren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst