AaB

Børsting usikker mod Hobro

AaB-spilleren fik et riv i knæet i weekendens superligakamp

Foto: Frank Cilius/Scanpix

Foto: Frank Cilius/Scanpix

FODBOLD:Frederik Børsting nåede kun at spille 20 minutter af weekendens 0-0-kamp mod OB i Superligaen. AaB’s højrekant bad selv om at blive skiftet ud, og det er usikkert, om han bliver klar til slaget om Nordjylland mod Hobro IK på mandag.

- Jeg mærkede et riv i knæet, da jeg lavede et retningsskifte, og jeg blev efterfølgende ved med at mærke nogle små riv på bagsiden af knæskallen, fortæller Børsting.

AaB’s 22-årige midtbanespiller har derfor ikke været på træningsbanen siden kampen søndag i Odense.

- I første omgang skal jeg holde mig i ro til på torsdag, og så skal jeg sammen med sundhedssektoren kigge på knæet og lægge en plan derfra. Jeg hverken håber eller tror, at det er noget, der holder mig ude i længere tid. Men jeg kan endnu ikke sige noget kvalificeret om, hvorvidt jeg bliver klar til Hobro-kampen, siger Frederik Børsting.

En anden kandidat til kantpladsen hos AaB, Rasmus Thellufsen, er også på skadeslisten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.