Børsting var en smule overrasket

AaB-spilleren havde ikke regnet med landsholdsudtagelse

Frederik Børsting var en smule overrasket over, at det blev til landsholdsudtagelse i denne omgang. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Frederik Børsting var en smule overrasket over, at det blev til landsholdsudtagelse i denne omgang. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

AALBORG:Offensivspilleren Frederik Børsting fra AaB var en af to spillere fra klubben, der tirsdag blev udtaget til det nye U21-landsholds kommende testkampe mod Tyskland og Ukraine.

Men trods det faktum, at han var med på det nye holds første samling tilbage i marts, så kom udtagelsen en lille smule bag på Frederik Børsting, der kom på måltavlen, da AaB mandag aften besejrede OB med 5-1.

- Egentlig er jeg en smule overrasket, for et er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har spillet særlig meget i den nye sæson. Men som jeg husker kampe i Tyrkiet, så gjorde jeg det ganske udmærket der. Og generelt er det bare et dejligt skulderklap at få en landsholdsudtagelse, siger Frederik Børsting.

Umiddelbart handler samlingen om, at vi skal lære hinanden at kende både på og udenfor banen, men det bliver ikke det store problem, for mange af os har spillet sammen på ungdomslandsholdene op igennem rækkerne, og vi kender også hinanden fra Superligaen. Og så er det jo en god chance for at få vist sig frem og få prøvet sig selv af mod virkelig stærk modstand, siger kantspilleren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.