Sommersjov har ikke været så sjovt for arrangørerne: Bøvl bag scenen

Mens et stort publikum igen i år har nydt Søndags SommerSjov, har arrangørerne haft ekstra besvær i år

Ida Smith
Publikum var i går samlet foran scenen i Christiansgave til årets sidste omgang Søndags SommerSjov. De nød musikken, men musikerne og arrangørerne er langt fra tilfredse med den nye scene, som har budt på mange praktiske udfordringer, både i forhold til plads, akustik og overdækning. Foto: Peter Mørk
Musik 10. september 2018 05:45 - Opdateret 10. september 2018 06:03

THISTED: Cirka 300 fortrinsvis ældre borgere nød søndag eftermiddag musikken og hinandens selskab, da sæsonens sidste omgang Søndags SommerSjov blev afholdt i Christiansgave i Thisted. Men for arrangørerne har sæson 2018 ikke været det rene sjov.

For eksempel meldte Thisted Morskabsteater afbud, efter at programmet var trykt, så i stedet for Thisted Revyen, der skulle have sluttet sæsonen, fik publikum en koncert med bandet "One Night Only". Deres varierede repertoire faldt dog også i god jord.

Både musikerne og Knud Erik Pedersen, der de seneste 14 år har været den, der har booket musikken til Søndags SommerSjov, har sæsonen igennem også haft ekstra bøvl med den nye scene i Christiansgave, som de bestemt ikke er tilfredse med.

- Overdækningen er for lille, så det regner ind. Akustikken er dårlig, fordi taget er parallelt med gulvet, og der er alt for lidt opbevaringsplads bagved, hvilket har givet en masse besvær, siger Knud Erik Pedersen.

Bortset fra besværet, så er den erfarne impresario dog godt tilfreds med sæsonen, som han betegner som velbesøgt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...