Bog, Bold og Bibliotek

Forfatterarrangement med Dan Toft

Dan Toft deltager i forfatterarrangementet. Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Dan Toft deltager i forfatterarrangementet. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Brønderslev Biblioteks projekt ”Bog, Bold og Bibliotek” er nu inde i sin sidste fase, hvor børn og forældre ihærdigt konkurrerer om at optjene de sidste mulige point til børnenes skoleklasser. Projektet kulminerer torsdag 19. november, hvor projektet afsluttes til det spændende forfatterarrangement.

Til arrangementet vil forfatter Dan Toft, som har skrevet bogen ”I Messis fodspor”, som nogle af deltagerne har læst, holde et foredrag. Han vil fortælle om sine bøger, og tale lidt om, hvad der skal til for at blive en berømt fodboldspiller. Efter foredraget er der lagt op til en hyggelig snak, hvor elever og forældre frit kan stille uddybende spørgsmål til forfatteren.

Efter arrangementet med Dan Toft, kommer aftenens store finale. Konkurrencen mellem de deltagende skoleklasser er slut, og det er tid til at afsløre vinderen af projekt ”Bog, Bold og Bibliotek”.

På nuværende tidspunkt er der dødt løb imellem to af de førende klasser i toppen, så der er lagt op til spænding til sidste fløjt. Vinderne kan glæde sig til en fantastisk oplevelse på Aalborg Stadion, når AaB tager imod Viborg i den sidste superligakamp inden vinterpausen.

Sidst, men ikke mindst, vil der på aftenen komme besøg fra nogle hemmelige gæster.

- Vi vil ikke afsløre hvem der kommer, men de har måske noget med fodbold at gøre, lyder det fra

Forfatterarrangementet er for alle elever, forældre og familier, som har deltaget i projektet. Det foregår på BI-Centeret torsdag 19. november, fra kl. 18.15 til ca. 20.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.