BOG Den nordjyske politiker Pernille Vigsø Bagge debuterer som forfatter med portrætter af syv jævnaldrende veninder fra hjembyen Lykken kan godt være i Løgstør

folketingsmedlem pernille Vigsø Bagge fra Løgstør opfordrer sine medsøstre til at spørge sig selv, om de lever, som de gerne vil. Foto: Michael Koch

folketingsmedlem pernille Vigsø Bagge fra Løgstør opfordrer sine medsøstre til at spørge sig selv, om de lever, som de gerne vil. Foto: Michael Koch

Når TV3 engang - måske? - løber tør for historier om de velståendes kvaler i dramaserien 2900 Happiness, burde stationen muligvis vende blikket mod 9670 Løgstør. Ganske vist er det svært at forestille sig noget, der i enhver forstand er fjernere fra overklassetilværelsen i Hellerup end dagligdagen i byen ved Limfjorden. Men i Løgstør bor der mennesker med historier, der er mindst lige så vedkommende og til dels dramatiske. Syv af dem fortæller om deres liv i en ny bog, der udkommer i morgen. Forfatteren er folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, der selv har tilbragt en stor del af sit liv i Løgstør. Hun var - og er - træt af, at når moderne kvinders liv skildres, er det storbypiger som Nynne, Annette Heick og Bridget Jones eller von Bech’erne fra tv-seriens Hellerup, der oftest dukker op. - Herude i provinsen bor og lever der bunkevis af kvinder, som ikke kan identificere sig med al den glamour. Det er deres historie, jeg gerne vil fortælle, siger Pernille Vigsø Bagge, der ikke har udvalgt de syv medvirkende i sin første bog tilfældigt. De er - som hun selv - medlemmer af en lokal selskabelig klub, kaldet Løbetid (ligesom bogen!). Medlemmernes mænd eller kærester havde i forvejen en klub, hvor de en gang om ugen løb en tur og bagefter drak et par øl. Efter nogle år fandt kvinderne sammen. Hver af de syv sagde ja til at lade veninden udspørge dem. Det er der kommet syv fine interviews ud af. Samtaler, hvor Lene, Kit, Jette, Helle, Dorte, Hanne Grethe og Heidi meget åbent fortæller om, hvordan de mere eller mindre tilfældigt er havnet, hvor de er i dag. Om glæden ved at få børn og sorgerne, når de bliver syge, om utroskab og afskedigelser, om drømme, om lavt selvværd og om de tanker, der dukker op, når døden banker på i ens nærhed. Fyret af købmanden Indirekte er bogen også en kærlighedserklæring til Løgstør. For Dorte, der flyttede hertil fra Vester Hassing, hvor “spejdernes optog gennem byen var et af årets højdepunkter”, rummer den ny by et overflødighedshorn af aktivitetsmuligheder. Kit flyttede tilbage til fødebyen efter en længere årrække andre steder. Hun kunne ikke undvære Løgstør og elsker byen, selv om det er her, hun har lidt nogle af sit livs store nederlag. Senest da en af byens købmænd fyrede hende, efter at hun havde knoklet for ham i årevis. Han og mange andre, der omtales i bogen - inklusiv de syv kvinders ægtefæller, der også får kontante kommentarer med på vejen - går lyslevende rundt i Løgstør. - Jeg tror da nok, der er mennesker i Løgstør, der vil læse bogen med de nysgerrige briller på, siger Pernille Vigsø Bagge. For hende er det vigtigste imidlertid, hvis læserne genkender deres eget liv i bogen - og bruger dét som afsæt til at spekulere over deres eget liv. - Det er væsentligt, at vi spørger os selv, om vi har det, som vi gerne vil, eller om vi hellere vil noget andet, siger hun. I indledningen til bogen lægger hun ikke skjul på, at hun gerne ser et nyt kvindeoprør. Men hun erkender, at de syv hovedpersoner i bogen ikke har planer om noget oprør. - Jeg ville så gerne, at de sagde til manden, at nu ta’r du altså barselsorlov, eller at de tog på en uges ferie med veninderne. Når jeg siger det til dem, svarer de: “Jamen, for fanden, Pernille. Vi er lykkelige, som vi har det”. Er det ikke det væsentligste? At de er lykkelige? - Jo, og jeg betvivler ikke, at de er lykkelige - og jeg er sikker på, at deres børn lever et meget, meget godt og trygt børneliv. Det er helt åbenlyst, at man bestemt godt kan finde lykken i Løgstør. Uden at kaste vrag på det, kunne der bare være så meget andet for dem i tilværelsen også. Det lyder måske nedladende, men sådan er det bestemt ikke ment. Jeg synes bare, de kvinder - og mange andre kvinder - har et potentiale, de ikke udnytter fuldt ud. Slag for selvforståelsen Pernille Vigsø Bagge pointerer, at hun ikke selv er nogen superkvinde, der livet igennem har udviklet sig vildt og voldsomt. I bogen konstaterer hun selvironisk, at hun i dag bor i samme gade, som hun er vokset op. Blot er hun flyttet fra nr. 10 til nr. 61! “Okay, jeg har boet tretten forskellige steder i den mellemliggende periode, når man inkluderer kollegieværelser, klublejligheder og så videre. Men det er og bliver et slag for ens selvforståelse, når man som ung altid har set sig selv som potentiel newyorker eller heftig forretningskvinde i Paris, at man så i stedet står og hænger håndklæder op på stativet i baghaven hundrede meter fra det sted, man voksede op,” noterer hun. At skrive en bog er ingen ny idé for den 33-årige cand.theol., der i 2005 til alles overraskelse - ikke mindst sin egen - havnede i Folketinget for SF. - Jeg har hele livet skrevet digte og små noveller. Drømmen om at skrive den store roman ligger i baghovedet, men jeg tror ikke, jeg helt kan frigøre mig fra min egen virkelighed. Så måske skulle jeg skrive om livet i politik? Der sker i hvert fald i alle partier på Christiansborg mange mærkelige ting, som godt kunne inspirere til det, siger Pernille Vigsø Bagge. Inden da kunne det tænkes, at hun begik en portrætbog om tre gamle socialdemokratiske mænd fra Løgstør, der hver for sig har en rigtig spændende livshistorie. - Det ku’ være hammersjovt, hvis jeg fik tid til det, siger hun.