Manna

Bog-fri dag i naturskønt område

MANNA-THISE: 250 børn fra alle syv kommuneskolers 6. klasser gjorde i går vejene usikre i Manna og Thise. De havde lagt bøgerne på hylden og brugte dagen på orienteringsløb i de smukke omgivelser. Og de var meget heldige med vejret, for en del af turen skinnede solen. Eleverne var delt op i hold på tværs af skolene. Hvert hold skulle finde ti poster ved hjælp af et kort. - Det er meget nemt - man skal bare følge kortet. Og så ikke fare vild, udbrød et par drenge. - Hvem har skrevet "Den lille Havfrue"? står der her på posten. Det er H C. Andersen, råber Mette og Louise fra Ø. Brønderslev. Den er drengene med på, fører svaret ind og de løber videre til næste post. - Vi har løbet i gymnastiktimerne hjemme på skolen, fortæller pigerne. - Vi havde orienteringsløb på Hedegårdsskolen i sidste uge, siger Finn og Rasmus. - Det havde vi også, tilføjer Malte og Thomas fra Søndergades Skole. Om området siger de, at bakken er god at kælke på. Og at det er en lille, landbrugsagtig by med en pæn natur. Og så fortsatte de i løb. dving