Bogbus i garage

[ Når bibliotekerne i Mariagerfjord til nytår lægges sammen, nedlægges bogbussen i Hobro, og otte filialer i Arden og Hadsund Kommuner lukker. [ Til gengæld øges åbningstiden i afdelingerne i Hadsund, Mariager og Arden. [ Hobro Bibliotek har ingen filialer, men har haft bogbus siden 1973. Den holder i landsbyerne, villakvarterer i Hobro samt ved forskellige institutioner og skoler. [ Udlånet i bogbussen har været faldende i mange år. [ I 1990 udlånte den 75.000 enheder. [ I 2004 var udlånet 27.000 og godt en tiendedel af Hobro Biblioteks samlede udlån.