Bogbussen er populær

Politikere fik indblik i bogbussen og dens fordele

Po­li­ti­ker­ne skal ikke være ner­vø­se for at lade en bog­bus af­lø­se en bib­lio­teks­fi­li­al. Pri­vat­fo­to

Po­li­ti­ker­ne skal ikke være ner­vø­se for at lade en bog­bus af­lø­se en bib­lio­teks­fi­li­al. Pri­vat­fo­to

BRØNDERSLEV:Brønderslevs bogbus er meget populær, hvor den kommer frem. Det fik flere folketingspolitikere sikkerhed for, da de besøgte bussen. Det var Brønderslev Kommune, der havde inviteret de nordjyske folketingspolitikere til at besøge bogbussen, og Jakob Axel Nielsen (K), Lene Hansen (S), Rasmus Prehn (S) og Tina Nedergaard (V) tog imod tilbuddet. Invitationerne blev sendt ud, efter at der var rejst kritik af de mange bibliotekslukninger. Især fra SF’s side. Politikerne fik ændret deres syn på bogbusser. Men de var også enige om, at man ikke må lukke et bibliotek uden at erstatte det af en bogbus. Tina Nedergaard: - Det er en kommunal opgave med biblioteker. Vi folketingsmedlemmer skal helst ikke blande os. Jakob Axel Nielsen har hovedsageligt benyttet hovedbiblioteket i Aalborg. - Men jeg er tidligere kommet på filialen i Gug, fortæller han. Jakob Axel Nielsen understreger, at folketingspolitikerne har det overordnede ansvar for, at kommunerne lever op til de krav, der stilles. - Jeg må indrømme, at det, vi har set, viser, at bogbussen til fulde leve op til disse krav. Rasmus Prehn siger, at det er vigtigt, at de biblioteker, der lukker, bliver erstattes af en bogbus. For mange byer er biblioteket et samlingssted. Lene Hansen (S) mener, at det er forkert, at Jerslev Bibliotek lukkes. - Biblioteket i Jerslev har til huse i en slags medborgerhus, fortæller hun. Lene Hansen indrømmer dog, at der er mindre biblioteker, det kan blive nødvendigt at løse. Eskild Sloth Andersen (S), der er formand for Brønderslev-Dronninglund Kommunes fritids- og kulturudvalg, siger, at man er stolte af bogbussen.